Snart kan du også levere til Nærbokse i Norge

Posten Norge vil i samarbejde med danske SwipBox i løbet af 2021 sætte tusindvis af Pakkebokse op i Norge. Det er samme løsning, som vi i Danmark kender under navnet Nærboks

I Danmark har både virksomheder og forbrugere i et stykke tid nydt godt af de mange Nærbokse, som virksomheden SwipBox i samarbejde med Post Danmark har sat op. Nu melder SwipBox, at de har vundet et udbud om at sætte bokse op i Norge, og dermed kan danske virksomheder, der sælger til Norge, se frem til, at også de norske forbrugere får glæde af konceptet.

SwipBox har allerede en del Pakkebokse (det hedder de i Norge)  i Oslo, men efter udbudssejren kommer der snart mange nye bokse ud i det ganske norske land. I løbet af 2021 vil der blive sat 3000 bokse op på 1000 forskellige destinationer, forklarer Jens Rom, CEO i SwipBox.

Posten Norges valg af SwipBox vækker glæde hos FDIH’s adm. direktør, Niels Ralund.

”Jeg er altid glad, når danske virksomheder har succes i udlandet, og det er kun ekstra godt, når succesen også kan hjælpe andre danske virksomheder. Det, tror jeg, bliver tilfældet med Swipbox, som vi ved er ganske populær hos både forbrugere og virksomheder.”

I Danmark er Nærbokse åbne for flere leverandører, men i Norge er det umiddelbart kun Posten Norge, der kan levere til boksene. Det vil sige, at man som virksomhed skal have en aftale med Posten Norge / Bring for at kunne benytte boksene.

Løsningen afprøves i øjeblikket som pilotprojekt i andre lande i Europa

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik