Løsningen på PostNords underskud er ikke at skyde dansk e-handel i fødderne

Det kan få meget alvorlige konsekvenser for danske netbutikker, hvis politikerne indfører en pakke-afgift for at dække PostNords underskud, advarer FDIH’s adm. direktør, Niels Ralund

PostNord har underskud. Det skyldes i høj grad befordringspligten, der hvert år suger millioner ud af virksomheden. Nu er der dog ifølge kraftige rygter en ”løsning” klar:

Hvis man lægger en afgift på de mange pakker, som de danske netbutikker og logistikvirksomheder sender ud til de danske forbrugere, så er det underskud hurtigt dækket.

Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at falde ned af stolen, første gang jeg hørte ideen. Det kunne selvfølgelig ikke passe. Man kan da ikke bare bede en anden branche om at betale for en virksomheds underskud, vel?

Jo, hvis de vedholdende rygter er sande, kan man tilsyneladende godt. Faktisk er det gået så vidt, at ideen er tæt på at blive til et lovforslag og dermed potentiel virkelighed.Man kan da ikke bare bede en anden branche om at betale for en virksomheds underskud, vel?

Hvis danske netbutikker og logistikvirksomheder bliver pålagt en ekstra og ganske stor afgift, vil det få alvorlige konsekvenser for både virksomhedernes bundlinje og vores fælleskasse.

Hvert år snupper udenlandske netbutikker godt en tredjedel af danskernes samlede forbrug online. Vi ved, at fragtprisen betyder rigtig meget for, hvor forbrugerne handler, så hvis det bliver dyrere at bestille i danske netbutikker, vil det alt andet betyde, at endnu flere milliarder ryger ud af landet. Det gavner ingen.

Derfor vil netbutikkerne vælge at æde afgiften selv.

Det vil gøre ondt på virksomhederne, der ifølge en ny FDIH-analyse allerede er pressede på bundlinjen – ikke mindst på grund af høje fragtomkostninger og urimelige konkurrencevilkår, som udenlandske giganter nyder godt af.

I FDIH er vi i chok over ideen. Men vi er ikke handlingslammede.

Selvom forslaget vil sende millioner af kroner til PostNord, så tror jeg faktisk heller ikke, at der er den store interesse i ”løsningen” her. Virksomheden risikerer nemlig at blive udpeget som skurk hos mange e-handlere. Og det er vel at mærke e-handlerne, som Posten skal leve af i fremtiden. Dermed kan afgiften reelt skabe et endnu større problem. Det ved PostNord godt.

Faktisk har jeg svært ved at se, hvem der får gavn af forslaget. Det skulle da lige være Amazon, Wish og de andre udenlandske aktører, der med en vis overraskelse kan se, hvordan stærke danske konkurrenter tilsyneladende er ved at blive skudt godt og grundigt i fødderne af de selvsamme, der skulle sikre dem.

I FDIH er vi i chok over ideen. Men vi er ikke handlingslammede. Vi vil sammen med blandt andet Dansk Erhverv kæmpe benhårdt for, at ideen ikke bliver til mere end netop det. Vi er allerede i gang.

Kommentarer

4. okt 2020 Erik

Det kan da godt være, at vi snart skal gøre alvor af udflytningen af vores virksomhed, så vi kan frigjort af den skattemaskine, som langsomt dræber dansk erhvervsliv. Det ef ufatteligt, at danske politikere ikke kan forstå, at frie markedskræfter uden statslig indblanding, er den bedste kur for et samfund. Hvis ikke PostNord er rentabel, skal det gå konkurs. Der er så mange andre privatejede transport, som klarer sig fint uden statstilskud.

5. okt 2020 Henrik Theil/FDIH

Hej Erik. Tak for kommentaren

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik