Forbeholdene forsvinder: Forbrugerne handler i flere nye netbutikker

Coronakrisen har fået forbrugerne til at klikke køb i flere nye netbutikker end tidligere. Vejen til køb er stadig den samme - den går over Google og ikke de fysiske butikker, som myten siger.

De danske forbrugere er kendt for at være ganske loyale. Når først de har fundet en netbutik, så vender de meget ofte tilbage. 7 ud af 10 forbrugere handler faktisk i netbutikker, som de tidligere har benyttet. Under coronakrisen er der dog sket en forandring, og forbrugerne besøger nu oftere nye butikker.  

”Det kan meget vel hænge sammen med, at forbrugerne under krisen har handlet nye varer, og at der er kommet nye kunder til – vi har jo blandt andet set, at de ældre virkelig har taget e-handlen til sig,” forklarer Simon Bjerremann, analysechef i FDIH. 

Udviklingen kan ilge analysechefen også forklares med, at forbrugerne har fået væsentlig færre forbehold mod at handle bestemte varer online efter gode erfaringer under krisen. Særligt dagligvarer oplever et forbeholdsfald. 

”Det er rigtig godt nyt for de digitale dagligvarebutikker, fordi vi ved, at når først kunderne har handlet dagligvarer online, så gør de det meget ofte igen.” 

Tallene er generet godt nyt for e-handlen, og det afspejler sig også i, at forbrugerne forventer at skrue op for forbruget – eller som minimum fastholde det i fremtiden. 

Google viser vejen  

Det er stadigvæk Google, som er den primære vej til netbutikkerne, men når vi kigger på de forskellige aldersgrupper, er der dog forskydninger. Omgangskredsens anbefalinger og sociale medier betyder forholdsvis meget for de unge, mens onlinereklamer interessant nok har størst betydning for både de yngre og ældre forbrugere. 

I forhold til vejen til køb, skyder FDIH’s taigen år en sejlivet myte ned. Den handler om, at forbrugerne prøver varen i en fysisk butik, inden de køber den på nettet. 

”Den myte har fulgt e-handlen fra dag ét, men hvert år viser tallene, at det sker meget, meget sjældent. Det giver også god mening, for bekvemmelighed og udvalg er suverænt de primære grunde til at handle online,” siger Simon Bjerremann.  

 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik