E-handelsprisen 2020: Finalisterne viser tårnhøjt niveau

Finalisternes præstationer til jurydagen viste med al tydelighed, at man ikke kommer sovende til en E-handelspris

Niels Ralund ved godt, at han har sagt det mange gange før.

”Men jeg bliver simpelthen nødt til at gentage det. Vi har nogle helt vildt dygtige og dedikerede mennesker i den danske e-handelsbranche.”

Årsagen til gentagelsen var jurydagen 2020, hvor de fem finalister i hver af de i alt 11 kategorier forsøger at overbevise jurymedlemmerne om, hvorfor de skal vinde de eftertragtede E-handelspriser.

”Jeg havde glæden af at høre flere oplæg, og derfor ved jeg også, at niveauet igen i år er blevet hævet.”

Mød talenterne: Vi afholder to webinarer, hvor du kan høre fra finalisterne. Fra kategorien Bedste nye e-handelsvirksomhed kan du møde Luxreaders og Camille Brinch Jewellery og  fra kategorien bedste eksportcase kan du møde Skatepro og JYSK.

FDIH-direktøren glæder sig også over, at E-handelsprisen får større og større betydning.

”Det mærker man på finalisternes nerver og spændingsniveau, men i høj grad også hos jurymedlemmerne, som virkelig er forberedte. Man kommer i hvert fald ikke sovende til hverken en finaleplads eller en sejr, for der bliver stillet mange kritiske spørgsmål. Præcis som det skal være.”

Vi har nogle helt vildt dygtige og dedikerede mennesker i den danske e-handelsbranche.”

Gamle kendinge og nye ansigter venter i spænding

Blandt finalisterne er der flere virksomheder, som tidligere både har vundet og været med i opløbet til E-handelsprisen, men der er heldigvis også i år nye ansigter med.

”Det vidner om, at de mere etablerede virksomheder bliver ved med at hæve barren og dyrke nysgerrigheden, og at der stadig er plads til nye skud på e-handelstræet. Det lover godt for fremtiden,” siger Niels Ralund.

Fælles for alle finalister er, at de må vente i spænding på at få at vide, om de vinder E-handelsprisen. Selvom vinderne bliver fundet i dag, så bliver de som sædvanligt først afsløret til E-handelsprisfesten.

Den bliver i år afholdt d. 12. november til et stort (og coronasikkert) brag af en fest.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik