Kongen af kunstig intelligens gæster E-handelskonferencen

Hvordan inkorporerer man kunstig intelligens i sin forretning, og hvordan navigerer man succesfuldt gennem nedlukningen med digitale strategier? Dét vil ekspert i kunstig intelligens og digitalisering, Thomas Terney, fortælle meget mere om til E-handelskonferencen.

Der findes mange imponerende titler ude i verden – men få lyder sejere end en ph.d. i kunstig intelligens. Og netop sådan én er Thomas Terney i besiddelse af 

Herudover er han også digitalekspert, forfatter og garvet foredragsholder – og med disse evner i bagagen, er der lagt op til en underholdende og lærerig oplevelse, når han gæster E-handelskonferencen den 29. oktober. 

Oprindeligt er han uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og har i mange år hjulpet virksomheder med at etablere og eksekvere digitale strategier gennem kurser, foredrag og workshops.  

Dét, der dog kendetegner Thomas Terney, er hans viden om kunstig intelligens og dennes indvirken på mennesker. I 2018 udgav han bogen ”Kampen om Fremtiden: Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder” hos forlaget Gyldendal, som blev varmt modtaget af anmeldere. 

Thomas Terneys tale 

Thomas Terneymission er at gøre os alle klogere på kunstig intelligens – og særligt dennes indtog og indvirkning på markedet.  

I de seneste par måneder har nogle virksomheder vækstet enormt, mens andre har drejet nøglen om. Coronakrisen har sat skub i digitalisering og e-handlen, og Thomas Terney vil give sit bud på, hvordan man former fremtidens vindere på markedet samt råd til, hvordan man anvender kunstig intelligens i sin forretning. 

Vi glæder os til at se Thomas Terney gæste scenen på E-handelskonferencen 2020. Knap 900 e-handlere har allerede booket deres billet – som i øvrigt er gratis for medlemmer af FDIH. Book din billet her. 

Kommentarer

23. okt 2020 Yousef Traudeux

Kan se at 80-90% af talerne er fra jeres sponsorer. Vil mine kontaktinfo blive delt med dem? Det står der ikke noget om under betingelserne ved tilmelding.

26. okt 2020 Magnus Hansen

@Yousef - Vi har en politik her hos os som siger, at vi kun deler navn, titel og virksomhed med partnerne. Derfor kan du roligt tilmelde dig, uden, at de kender din mail eller tlf-nummer. De bliver KUN delt med partnere, såfremt du selv aktivt deltager i en poll eller andet på dagen, hvor DU aktivt giver dit samtykke til at dele det. Håber det er svar nok :-) Ellers skriver du bare på mgh@fdih.dk.

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik