Digital fest: E-handelsprisen hylder Danmarks dygtigste e-handlere

Vi slutter et turbulent 2020 af med manér og fejrer hele e-handelsbranchen med et brag af et digitalt award show! Du er naturligvis inviteret med, når vi skal fejre alle de dygtige finalister og kåre vinderne.

Vi inviterer til coronasikker og digital prisfest d. 12. november, når vi sammen med resten af branchen skal fejre Danmarks dygtigste e-handlere og netbutikker og uddele de eftertragtede E-handelspriser.

Prisfesten er for mange et af årets højdepunkter, og selvom det i år bliver uden et propfyldt festlokale, fri bar og fællesdans, så garanterer eventchef, Anne K. Hansen, at vinderne bliver hyldet, som de bør.

”Digitalt betyder ikke nødvendigvis, at det bliver mindre festligt. Vi er allerede godt i gang med at arrangere underholdning og andre tiltag, der skal sikre, at vi sammen kan fejre vinderne på en festlig og coronasikker måde.”

Udover underholdning er der også fokus på det faglige, når begrundelserne for, hvem der vinder, bliver præsenteret.

”Der bliver altså god mulighed for at blive klogere på, hvad man skal kunne for at være blandt de dygtigste e-handlere i Danmark,” siger Anne. K. Hansen.

Ingenting er som det plejer – og dog

Coronakrisen har vendt op og ned på meget og slået ”plejer” godt og grundigt i gulvet. Én ting er dog ikke ændret: Niveauet hos finalisterne er tårnhøjt.

”Og de fortjener at blive hyldet – især i år. Derfor håber jeg også, at rigtig mange e-handlere vil deltage i den digitale prisfest, også selv man ikke selv er blandt finalisterne. Jeg tror, at vi alle har lyst til at give hinanden et (digitalt) klap på skulderen efter et ganske turbulent år,” siger Anne K. Hansen. 

Prisfesten bliver streamet, og det er gratis at deltage – tilmeld dig via dette link.

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik