Overgangsordning for norsk moms ved e-handel

Den nye norske momsordning på varer, som nordmændene køber via e-handel, er udfordret af Corona og teknik. Så Skatte-etaten introducerer en overgangsordning uden hård kontrol.

Norge indfører fra 1. april 2020 en særlig momsordning for varer købt på nettet i udenlandske netbutikker af norske forbrugere, VOECVat on E-CommerceNu er det de udenlandske butikker, som opkræver den norske moms ved købet for varer under 3000 NOK, og så afregner de efterfølgende med det norske skattevæsen, Skatte-etaten. 

 

FDIH har fået henvendelser fra danske netbutikker, som oplever, at der er en forsinkelse hos Skatteetaten, på tilmelding til og svar på henvendelser om VOECDet kan dels skyldes Corona-tilstande med hjemsendte skattemedarbejdere, dels har ordningen fra start har presset de norske myndigheder, fordi den først blev vedtaget umiddelbart inden jul 2019.  

 

Den nye ordning træder dog i kraft 1. april 2020, men vi har via ambassaden i Oslo, PostNord og Skatteetaten.no  fået bekræftet, at der bliver en overgangsperiode, hvor man tilbyder lempeligere vilkår for udenlandske netbutikker og man vil ikke tjekke alle pakker. https://www.skatteetaten.no/bedrift-og-organisasjon/avgifter/mva/utland/e-handel-voec/lav-verdi/ 

 

Hvad skal du gøre?  

 

Grundlæggende skal du som dansk netbutik ved B2C-salg til Norge fra 1. april 2020: 

  • Være registreret i VOEC-systemet (Vat-on-E-Commerce) Du kan få udsættelse med den fulde tilslutning, hvis du har tekniske problemer, men du skal søge om det hos Skatteetaten. 
  • Beregne norsk moms af alle salg af varer med en værdi under 3000 NOK til forbrugere i Norge – det er beregnet af den enkelte vare, og ikke det samlede køb. 
  • Bagatelgrænsen for momsfritagelse på varer 350 NOK forsvinder 
  • Varer under VOEC ordningen skal ikke betale norsk told 
  • Du afregner moms kvartalsvis med Skatteetaten via VOEC systemet 

 

Princippet er, at du som netbutik skal opkræve norsk moms, og dine varer til Norge skal følges af et VOEC-nr., så Skatteetaten får data før/samtidig med varernes ankomst. 

 

Uden VOEC registrering vil dine varer, uanset værdi, blive udtaget til kontrol, så der pålægges moms, told og toldbehandlingsafgift til transportør.   

   

Overgangsordning 

Det kniber for Skatteetaten at være klar rent teknisk, ligesom flere netbutikker ikke er klar til VOEC. Derfor kan man søge udsættelse ved en registrering i VOEC-systemet med angivelse af, hvornår man er klar. Skatteetaten kan bede om dokumentation for problemerne. 

 

I en periode efter 1. april vil pakker med en værdi under 350 NOK ikke blive udtaget til kontrol.   

Det er en klar anbefaling fra FDIH, at danske netbutikker med salg til Norge  

  1. tilmelder sig VOEC-ordningen 
  1. Tager kontakt til sin transportør fx PostNord for at få råd om den praktiske håndtering 

Ved andre spørgsmål om salg til Norge, kan du som FDIH-medlem bruge vores HelpDesk hos MakesYouLocal til at afklare konkrete spørgsmål 

Tidligere omtale om nye norske regler 

 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik