Nye tal: Sådan påvirker coronavirussen danske netbutikker

6 ud af 10 virksomheder er ramt på salg eller logistik, viser nye tal fra FDIH, som følger corona-situationen tæt.

FDIH har indsamlet data fra danske netbutikker i perioden fra onsdag d. 11. marts til torsdag d. 12. marts. 

Den foreløbige konklusion er, at 60 af de adspurgte virksomheder er negativt påvirkede på enten salg eller logistik.  

netbutikker og corona

Ser vi på salget, mærker flertallet af de danske netbutikker endnu ikke den store forskel, mens 11 % har fremgang og over en tredjedel er ramt på salget i mere eller mindre grad.  

netbutikkers salg ved corona

Det er dog vigtigt at bemærke, at vi har bedt netbutikkerne forholde sig til de sidste 14 dage. Tallene viser således, hvordan det gik før statsministerens pressemøde onsdag aften. 

Det er stadig meget tidligt i forløbet, som statsministeren også sagde. Derfor må vi forvente, at endnu flere virksomheder bliver påvirket i den kommende tid, siger Niels Ralund, som har været i kontakt med flere medlemmer. 

”Mange giver udtryk for, at det kan blive rigtig alvorligt, fordi deres salg allerede er meget negativt påvirket, og samtidig er der også pres på både leveringen og medarbejderne. 

FDIH’s tal viser også, at omni-channel-virksomhederne er lidt hårdere ramt end de rene netbutikker. 

Vi har ikke nok besvarelser til at vurdere, hvordan hver enkelt branche er påvirket, men vi ved, at de digitale dagligvarebutikker og apoteker melder om markant fremgang, mens eksempelvis rejse- og tøjbutikkerne er hårdt ramte. Det er dog vigtigt at understrege, at de netbutikker, der melder om fremgang, ikke går rundt og jubler – alle ved, at det er en meget alvorlig situation,” siger Niels Ralund. 

Det er ikke kun salget, der kan blive påvirket. Forsyningskæderne kan også blive så pressede, at det påvirker lagerbeholdningen. Det har allerede ramt flere virksomheder – særligt hvis varerne skal hjem fra Kina. 

”Og så kan virksomhederne også blive ramt på eksporten i takt med, virussen breder sig og flere lande tager drastiske midler i brug. Det er for tidligt at spå om, men det kan få meget alvorlige konsekvenser,” siger Niels Ralund. 

Brug for politisk håndsrækning 

FDIH er i tæt kontakt med Dansk Erhverv, som har dialogen med politikerne i øjeblikket. V har blandt andet givet udtryk for, at det er vigtigt, at politikerne husker alle virksomheder, når der bliver diskuteret hjælp. 

Det er fornuftigt, at regeringen blandt andet kigger på at udsætte moms- og skattebetalinger. Det vil også hjælpe, hvis man kan give sygedagpenge fra første dag, hvis nogle medarbejdere bliver smittet med corona, og samtidig give virksomhederne refusion i samme periode,” siger Niels Ralund 

Virksomhederne tager forbehold – FDIH lader alle medarbejdere arbejde hjemme 

For at minimere risikoen for smittespredning har mange virksomheder taget forskellige forbehold. Det handler blandt andet om at lave nye vagtplaner uden overlap, indrette kontorer så hver afdeling er isoleret og lade medarbejdere arbejde hjemme. 

I FDIH arbejder alle medarbejdere hjemmefra de kommende 14 dage, og de er derfor på mail og telefon. Eventafdelingen er i kontakt med alle gæster og knokler for at finde digitale løsninger, der kan dække de planlagt events.  

Følg situationen hos FDIH 

FDIH vil i den kommende tid indsamle mere data og dele den løbende. Vi vil også meget gerne høre fra jer, hvis I har gode ideer, erfaringer eller forslag, som I vil dele med andre.  

Vi arbejder også på en juridisk artikel omkring, hvordan du er stillet, hvis du ikke kan levere bestilte varer, fordi du ikke kan få dem hjem. 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik