Hjælpepakkerne rejser mange spørgsmål 

Folketinget har på rekordtid vedtaget en stribe hjælpepakker, som der er stort behov for. Men der er fortsat mange uklare forhold, så der var masser af deltagere og spørgsmål på FDIHs webinar fredag.

Medarbejdere på barsel – tælles de med, når der skal søges lønkompensation? Hvordan opgør man omsætningstab, månedsvis eller i forhold til hele året? Vi har både butikker i lukkede storcentre og på gågaden, hvordan opgør vi tab?  

Spørgsmålene var mange, da knap 100 deltagere deltofredag i FDIH’s webinar ”Coronakrisen kradser – episode 3: Hjælpepakkerne”.

Panelet med Niels-Jørgen  Andersen og Claus Jorch Andersen fra Deloitte samt Marianne Bækgaard Nielsen fra Dansk Erhverv redegjorde for hjælpepakkerne for lønkompensation, hjælp til selvstændige, dækning af faste udgifter, lånegarantier og sygedagpenge.  

Politisk chef Henrik Theil fra FDIH deltog også, og han måtte indledende konstatere, at det var en svær opgave for panelet, da mange af vejledningerne først bliver skrevet, næsten mens de lægges på Virksomhedsguiden 

Det kan være svært at se sig selv i hjælpepakken  

Lønkompensationsordningen er i drift, ligesom tabsdækning for arrangementer med over 1000 deltager, og den statslige kaution for lån til at styrke likviditeten er på plads.  Men dækning af omsætningstab for selvstændige og dækning for faste udgifter er først ved at blive skrevet.

Efter webinaret meddelte Erhvervsministeriet fredag eftermiddag, at man lettede på kriterierne for at få hjælp som selvstændig...   

Virksomhederne kan have svært at se sig selv i hjælpepakkerne, fx når man har flere virksomheder, som ligger i samme holdingselskab.

Hvem kan så søge om hjælp? Svaret på det spørgsmål var dog ret klart, at man søger for hver virksomhed, altså pr. CVR-nr.  

Opgørelse af perioden, der skal sammenlignes med for at finde tabets størrelse, er især en udfordring - ikke mindst for nystartede og vækstvirksomheder.  Panelet har  stadig har en del uafklarede forhold, hvor de venter på Erhvervsstyrelsens tilbagemeldinger.   

Ifølge Erhvervsstyrelsens direktør Katrine Winding klarer man alt det praktiske på 10 dage, fra politikerne har holdt pressemøde til lovene er vedtaget, og skrevet ind i Finansloven, ligesom den detaljerede bekendtgørelse er formuleret. Det hastværk betyder, at der kan ske smuttere, men arbejdet fokuserer på  behovet for hurtig hjælp, her og nu. 

Der viser sig nemlig i den store interesse for at læse om pakkerne, så der var op mod 10 minutters ventetid torsdag og fredag for bare at komme ind på Virksomhedsguiden.dk.  

Sæt struktur på din ansøgningsproces  

Den gennemgående tråd i anbefalingerne fra panelet var, at man skal opdele sin ansøgningsproces i en række trin. Orienter dig om, hvad der kræves. Saml data ind. Hent revisorerklæring og udfyld tro-og-love-erklæring, når det kræves og søg så.

Der går ikke bureaukrati i ansøgningsprocessen, så en hurtig udbetaling i løbet af få dage kan opleves i flere tilfælde, vurderer Erhvervsstyrelsens direktør.

FDIH Sætter også struktur på sin Corona-dækning, så der oprettes et særligt afsnit under medlemsfordele om Corona/Covid-19. Her kan man allerede se webinaret – igen. Slides fra paneldeltagerne – herunder anbefalinger til ansøgningsforløb – vil hurtigt blive gjort tilgængelige for deltagerne og FDIHs medlemmer samme sted, ligesom panelet nu er  i gang med at skrive svar på de indsamlede spørgsmål.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik