Hver tredje netbutik skruer op for marketingindsatsen under krisen

Coronakrisen har i fået flere danskere til at handle online, og dem forsøger netbutikkerne at fange ved at skrue op for deres marketing. Det viser tallene fra FDIH’s seneste analyse.

Det stigende antal timer, som forbrugerne bruger hjemme, har ført til øget tid foran skærmen og på diverse SoMe-platforme, og det får mange netbutikker til at skrue op for marketingsindsatsen.

Netbutikkers  marketing under corona

Godt en tredjedel (33%) har således sat ekstra blus under markedsføringen siden krisens indtog.

Det er billigere under krisen

En af de virksomheder, der har skruet op for marketingindsatsen under krisen, er HairLust, der har fordoblet annoncebudgettet på Facebook og Instagram.  

”Effekten af vores online markedsføring er bemærkelsesværdig, særligt på sociale medier. Det er blevet billigere for os at annoncere på sociale medier, da efterspørgsel er steget helt vildt. Folk sidder mere på mobilen og tjekker Facebook og Instagram, mens flere annoncører har stoppet eller reduceret deres annoncering her”, forklarer Rasmus Serup, direktør hos HairLust.

Og satsningen bærer frugt, siger direktøren.

Vi har oplevet øget vækst og haft en stigning i vores reach på 286% ift. de foregående seks måneder, mens konverteringsraten er nogenlunde den samme, ja faktisk lidt over niveauet inden krisen. April har været den måned, hvor vi haft vores hidtil største omsætning.”

Den øgede online aktivitet har de ikke kun udnyttet gennem de typiske annonceringskanaler. De har også kigget på anvendelsen af influencere i højere grad end tidligere.

I disse tider er influencer-markedet jo også påvirket af krisen, hvilket kan mærkes på prisen, men vigtigst af alt på autenticiteten af deres opslag. Det er i højere grad fortællinger fra deres eget liv, der er i fokus lige nu. Der er der rigtig god værdi i at vise, at der også er plads til selvforkælelse, selv i krisetider, særligt for en virksomhed som vores,” afslutter Rasmus Serup.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik