Foråret er kommet: Online tøjbutikker ser lyset efter corona

Efter nærmest ørkenlignende tilstande i starten af marts, er nethandlen med tøj så småt begyndt at spire igen. Det viser nye tal fra FDIH.

Mens detailhandlen stadig kæmper under Coronabølgens hårde kår, er de online tøjbutikker ved at indhente det tabte. Det understøttes af nye tal fra FDIH; her ses det blandt andet, at en tredjedel af forbrugerne svarede ”ja” til at have købt enten tøj, sko eller accessories den seneste uge i april måned op imod en fjerdedel i marts måned.

Adm. Direktør hos FDIH, Niels Ralund, er positivt overrasket over udkommet:

”Når alle større arrangementer bliver aflyst, og danskerne i høj grad holder sig hjemme, så er det ingen selvfølge, at der stadig er efterspørgsel hos de online tøjbutikker. At nethandlen alligevel har formået at vende tilbage efter det hårde slag, som tøjbranchen fik sig, da samfundet lukkede ned i starten af marts, er glædeligt.”

Tøjgiganter som Zalando og Boozt erkender, at prognosen for første kvartal endte med at blive værre end beregnet – dog er begge positive overfor prognosen for 2020. I en pressemeddelelse udtaler CEO for Zalando, Rubin Ritter:

”Vi er sikre på, at vi vil vokse dobbeltcifret og med et klart overskud i 2020. Dette vil give vores partnere mulighed for at vokse og få markedsandel i et udfordrende økonomisk miljø ved at bygge deres forretning på Zalando.”

Boozt på banen igen

Boozt måtte også se sig ramt af forbrugernes dalende indkøb i første kvartal. Hvis man sammenligner første kvartal i 2020 med samme kvartal i 2019, ser man et driftsunderskud på 87,8 mio. svenske kroner. En anden medvirkende faktor til dette er, at Boozts fysiske butik Beauty by Boozt måtte lukke efter skuffende salg.

Prognosen for april og maj ser dog bedre ud med spor på tydelig fremgang i salget, oplyser Boozt.

Endeligt satser tøjgiganten på en stigning i omsætning på 10-20% i 2020.Adm. Direktør hos FDIH, Niels Ralund, ser det ikke mærkeligt ud, at online tøjbutikker forventer et stort salgsboost.

”Sommeren er på vej, og vores kalendere vil forhåbentligt igen blive fyldt med sociale og festlige begivenheder – mon ikke det vil afspejles i en øget efterspørgsel hos netbutikkerne?”

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik