Davids kamp mod Goliat endte med, at David fik en indskærpelse for spam

En virksomhed ville hjælpe forbrugere med at sende indsigtsanmodninger efter GDPR til andre virksomheder. Det er nu resulteret i en indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden for at have sendt uanmodet markedsføring (spam) til virksomheder.

Virksomheden bag appen We are David tilbød forbrugere at sende indsigtsanmodninger efter GDPR til en række store danske virksomheder, der allerede var oplistet i appen med navn og logo.

Når en person benyttede sig af tjenesten, modtog de valgte virksomheder, en mail fra We are David med et link, som virksomheden kunne benytte til at besvare anmodningen. I mailen blev virksomhederne samtidig tilbudt hjælp til bl.a. at håndtere indsigtsanmodninger til priser på mellem 0 - og 1.999 kr. pr. måned.

Flere af FDIH’s medlemmer henvendte sig til FDIH, som mente, at mailen til virksomhederne indeholdt uanmodet elektronisk markedsføring. FDIH sendte klagerne videre til Forbrugerombudsmanden. Sagen er nu sluttet med en indskærpelse til virksomheden bag appen.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse

Datatilsynet modtog i 2018 også en del klager over appen. Datatilsynet udtalte, at man ikke kunne undlade at besvare indsigtsanmodningen, men at virksomhederne ikke behøvede at svare gennem appen. Fremgår det ikke klart af anmodningen, hvem der søger indsigt, og har man som dataansvarlig ikke mulighed for at komme i kontakt med den borger, der søger indsigt for at afklare det, er den dataansvarlige ikke forpligtet til fx at registrere sig på en bestemt platform eller app for at kunne besvare anmodningen.

Læs nyheden fra Datatilsynet

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik