Bliv klædt på til fremtiden med Anne Skare Nielsen

Coronakrisen har skubbet forbrugerne online og rykket fremtiden ind i nutiden. Bliv forberedt og lær at skabe din egen fremtid med FDIH’s webinar med den anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Coronakrisen har i den grad bragt et helt nyt tempo ind i dagsordenen for dansk e-handel. Dagligvarebranchen investerer voldsomt, detailhandlen prøver nye digitale avenuer og nye forbrugere begynder at omfavne online handel for første gang. Men hvordan kommer fremtiden til at se ud for danske e-handlere? Det har FDIH bedt fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om at give sit bud på. Det gør hun på to webinarer i maj, hvor det første løber af stablen allerede fredag d.15.05.

Lær at skabe din egen fremtid

Lige nu er landet stadig midt i en krisetid og både forbrugere og virksomheder må indfinde sig med restriktioner, der har en direkte påvirkning på vores gøren og laden. Det sætter nye krav til netbutikker.

Men der kommer også en tid efter coronaen. Den kan du blive klædt bedre på til ved at vide mere om håndteringen af fremtiden. Det kan du få på FDIH’s webinarer med Anne Skare Nielsen. På det første webinar vil Anne give dig indsigt i kommende trends, hvor hun bl.a. medtager en række konkrete af dem med udgangspunkt i cases fra den virkelige verden.

Alt kan lade sig gøre,” siger Anne og fortsætter; ”men derfor er man nødt til at være på tæerne og som virksomhed finde sit eget fokus. Så mit bedste råd er, at man investerer i sin egen fremtidssans. Man skal simpelthen lære at forudse sin egen fremtid, for det, der virker for din nabo, virker ikke for dig. Du skal finde din egen vej. Den er til gengæld ret åben.

Det nuværende handelslandskab giver nye muligheder og kræver nye handlinger for den digitale købmand og dem vil FDIH gerne give sine medlemmer de bedste muligheder for at gribe. Her kan webinaret være en hjælpende hånd.

På webinaret vil du få:

  • Status på dansk e-handel i coronakrisen og tanker om fremtiden fra FDIH’s direktør Niels Ralund
  • Faglig og brugbar viden fra den anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen
  • Viden om trends baseret i konkrete cases
  • Værktøjer til selv at tage fat og forudse din egen fremtid
  • Mulighed for at stille spørgsmål til både Anne Skare Nielsen og Niels Ralund

Det er selvfølgelig gratis for medlemmer at deltage.

”For at gøre det kort og enkelt, så skal netbutikker være brumbasser. Alt kan lade sig gøre lige nu, og alt er til rådighed. Fremtiden har aldrig været rigere - og den venter bare på at vi kommer,” fortæller Anne Skare Nielsen. 

Du kan tilmelde dig webinaret ved at klikke her.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik