Nyt undervisningsmateriale skal vække unges kritiske sans ved nethandel

Materialet skal hjælpe med at gøre elever opmærksomme på markedsføringens virkemidler, og dermed gøre dem til bedre forbrugere på nettet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med forlaget Columbus udarbejdet undervisningsmaterialet, ”Handlerummet”, der skal hjælpe unge med at forbruge på nettet på et mere oplyst grundlag.

”Handlerummet” er blevet sat i verden på baggrund af en KFST-analyse fra 2019, der viser, at særligt unge voksne følte sig presset af de digitale salgsmekanismer.

”Digitale platforme giver os nye muligheder, når vi handler på nettet, men de benytter sig også af digitale virkemidler, som kan lægge et pres på forbrugerne til at købe. Hvis forbrugerne kender virksomhedernes virkemidler og forretningsmodeller, så er de bedre rustet til at undgå fejlkøb,” udtaler Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse fra styrelsen.

Hænderne i bolledejen

Gennem ”Handlerummet” får de indsigt i de digitale virkemidler ved at tage sælgerhatten på og opsætte deres egne produktsider, tekster og kampagner. Eleverne får et budget på 100.000 og skal så sammensætte en formular ift. produkt, strategi, markedsføring, målgruppe og budget, som de mener vil ramme deres kundesegment. Efterfølgende kan de downloade en rapport med deres beslutninger og anvende den i fremlæggelsen for deres lærer og klassekammerater.

At uddanne ungdommen til bedre at kunne gennemskue forretningsmodeller og markedsføringsmæssige virkemidler, vækker glæde hos administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund:

Vi er positive over tiltaget, og udover bedre forbrugere, så kan det forhåbentlig inspirere flere unge med købmandsgenet til at kaste sig over e-handel og digital markedsføring som fremtidig levevej.”

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik