Ny kreditlov vedtaget i Sverige

Loven har til formål at ”stoppe virksomheder, som skubber kunderne ind i dyre betalingsløsninger,” som Riksdagen formulerede det inden vedtagelsen.

FDIH omtalte tilbage i december et forslag, hvor den svenske regering ville rangordne netbutikkernes betalingsformer, så kreditbaserede tilbud som Klarna ender i bunden. Regeringen ville forsøge at minimere den kraftige stigning i privat kreditgæld, som vores naboer har oplevet over de seneste år ved hjælp af dette tiltag.

Loven, der blev vedtaget af den svenske Riksdag tilbage i marts, bestemmer præsentationen af betalingsmetoder, når der handles på nettet. Det betyder bl.a., at der som nævnt ikke må præsenteres kreditalternativer øverst i en check-out, men også at disse ikke må være udfyldt på forhånd.

Der har dog ikke været fryd og gammen på den anden side af sundet. Forslaget har fået en del kritik fra flere sider, bl.a. partierne Liberale og Moderaterna.

"Forslaget har fået kritik fra for eksempel handel, politikere, statsrådet, banker og betalingstjenester for at indeholde en del mangler og forringelser for forbrugerne," udtalte Joakim Lundberg, general manager for Klarna i Sverige, i en kommentar til Di Digital.

Trods kritikken blev forslaget dog vedtaget og det får konsekvenser for de danske netbutikker, der sælger i Sverige.

Betalingsudbyderen har ansvaret

Der er stor variation i, hvordan en betaling foretages i en webshop, afhængigt af den anvendte betalingsudbyder. Nogle udbydere giver adgang til integrationer og plugins, der giver virksomheden bag webshoppen mulighed for at ændre direkte i deres check-out, men for mange er dette ikke muligt.

Læs også: 3 tips til at overholde ny svensk kreditlov

Den nye regulering giver betalingsudbyderen det overordnede ansvar for at give webshops og e-handelsplatforme muligheden for at fungere i henhold til reglerne. Det skal dog påpeges, at betalingsudbyderen ikke er pålagt at kontrollere om lovgivningen bliver overholdt.

Derfor er det vigtigt som e-handler at forstå nøjagtigt, hvordan loven påvirker ens egen virksomhed og hvilke implementeringer din check-out har brug for inden loven træder i kraft den 1. juli.

Har du styr på butikken?

Hvis du som dansk e-handler sælger dine varer i Sverige og vil sikre dig, at du overholder de nye regler, kan du tiltage i Adyens webinar d.12 juni.

Du kan tilmelde dig her.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik