Optimistisk prognose for EU's e-handel i 2020

Ny rapport fra E-commerce Europe kortlægger positiv fremgang for e-handlen – men da fremtiden fortsat er usikker, må butikkerne stadig være omstillingsparate.

Mens Danmark nærmer sig enden af nedlukningen, har udsigten for e-handlens levedygtighed været svær at tyde. En ny rapport fra E-commerce Europe viser dog, at europæerne ikke har holdt sig tilbage med at handle på nettet, også selvom de blev sendt hjem.  

Nethandlen klarer sig faktisk så godt, at rapporten forudser en øget vækst ved udgangen af 2020.  
Den samlede omsætning for europæisk e-handel formodes at stige med 12,7% og ramme 717 milliarder euro i 2020. Det er dog først i 2021, at man med sikkerhed vil kunne afgøre pandemiens indvirkning på den europæiske nethandel. 

 Rapporten kan købes via Ecommerce Europe.

 

Omstilling med flere ubekendte
 
Det har ikke været nogen selvfølge, at forbrugerne holdt salget kørende under krisen. Butikkerne har måttet være omstillingsparate – noget, der ikke har været lige nemt for alle. Det kan topchef for Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, nikke genkendende til.  

I et interview til Børsen udtaler han, at Matas i marts måned oplevede en nedgang i salget, der åd 50 millioner af omsætningen og måtte sende 500 medarbejdere hjem. Regningerne måtte udskydes, og der blev søgt om millionhjælp fra staten.  

Ved aprils indtræden tog salget en 180 graders vending. Onlinesalget tredobledes, og kæden sendte lønkompensationen tilbage til staten. 

Trods en lysende prognose for efteråret, forbereder Matas sig på, at erhvervslivet går en usikker periode i møde. “Ekstremernes tid er ikke forbi”, siger Matas’ direktør.

Tallene fra E-commerce Europe vækker glæde hos FDIH’s kommunikationschef, Henrik Theil: 

”Der er mange ubekendte i kølvandet på første Corona-bølge, så det er ikke til at komme med en præcis prognose for e-handlens fremmarch i 2020. Men at der er tale om en fremgang, er vi sikre på, og vi tror, det holder fremoverMange fysiske butikker har også været handlekraftige – se bare de detailhandlere, der formåede at omstille forretningen til en netbutik på rekordtid.” 

FDIH sætter ekstra fokus på omstillingsparathed ved årets E-handelskonferencen i oktober. 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik