EU’s nye momsregler udskudt

EU har udskudt ikrafttrædelsen af reglerne af momsreglerne for e-handel. Coronakrisen ligger til grund for forsinkelsen.

Skatteministeriet har netop oplyst, at den nye e-handelspakke, som oprindeligt skulle have været sat i kraft den 1. januar 2021, er blevet udskudt. E-handelspakken omfatter nye momsregler for al grænseoverskridende salg til forbrugere af varer og ydelser, som skal gælde i hele EU. Flere EU-lande er ikke klar som følge af Coronakrisen. De nye momsregler vil i stedet blive sat i kraft den 1. juli 2021.

”Vi havde frygtet en udskydelse af de nye momsregler. E-handelspakken vil, når den sættes i kraft, styrke Danmarks position som et mere konkurrencedygtigt land, så det er beklageligt, at vi er tvunget til at vente. Vi havde håbet på at få sat en stopper for Kinapakkernes konkurrencefordele. Nu ser vi frem til juli næste år. Øv,” siger Adm. direktør hos FDIH, Niels Ralund.

Hvad betyder pakkerne for Danmark?

De nye momsregler vil sikre, at købers hjemlige momssats skal tillægges varens pris, og så skal netbutikkerne afregne den udenlandske moms via de nationale momsmyndigheder. Danmark har længe haft en høj momssats sammenlignet med de andre EU-lande, hvorfor de nye momsregler vil styrke Danmarks konkurrencesituation.

”Vi vil fortsat råbe højt hos FDIH og sørge for, at vores stemmer bliver hørt. Vi kæmper for en retfærdig og e-handel for danskerne, hvori denne pakke spiller en vigtig rolle. E-handelspakken vil blandt andet sikre, at Kinapakker bliver momset fuldt ud – noget, som vil have afgørende betydning for Danmarks konkurrencedygtighed på markedet,” siger Adm. direktør hos FDIH, Niels Ralund.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik