E-vitaminer til ørerne: Ny podcast skal give FDIH’s medlemmer endnu mere værdi

Alt fra de nyeste analyser til juridiske detaljer og tips og tricks vil blive vendt og drejet i FDIH’s nye podcast, der skal sikre medlemmerne endnu mere værdi for pengene.

Du kan finde E-vitaminer hos både Apple og Spotify - søg på FDIH eller E-vitaminer og husk at trykke abonner

Første dosis E-vitaminer handler om E-handelsanalysen 2019 og den nyeste cookieafgørelse

”Vi har længe ment, at der simpelthen ikke bliver lavet nok podcasts i Danmark, så nu griber vi chancen for at være nogle af de første på det spæde marked. Nej, spøg til side. Der er rigtig mange podcasts, men vi mener, at der er et hul i markedet, hvor vi kan gøre en forskel for vores medlemmer, og derfor lancerer vi nu endelig en om dansk e-handel,” forklarer Søren Willemoes, som er vært på FDIH’s nye podcast.

Den nye podcast får navnet E-vitaminer og vil tage udgangspunkt i FDIH’s nyhedsunivers og hvad der ellers rører sig i dansk og international e-handel.

”I al beskedenhed, så har vi rigtig mange nyheder, der kredser om alt fra de nyeste analyser til jura og events, og det er det, vi gerne vil forsøge at få ud til endnu flere. Her er podcast en oplagt mulighed.”

Lytterne kan både glæde sig til at høre FDIH’s ansatte og andre skarpe hjerne kloge sig.

”Vi har en knivskarp analysechef, nogle hammerdygtige jurister og selv direktøren har sine lyse øjeblikke, så vi kan sagtens selv producere en masse interessant indhold. Men vi ved også, at vi ikke ved alt, og derfor vil vi også invitere interessante gæster ind for at udvide horisonten,” siger Søren Willemoes.

E-vitaminer vil udkomme minimum en gang om måneden, og lytterne skal afsætte ca. en kop kaffes tid til at blive klogere.

”Vi har en hel del ideer om, hvordan det foregå, men vi må også indrømme, at vi er novicer på området, så vi vil også meget gerne have ris og ros fra vores lytter,” slutter Søren Willemoes

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik