E-handelseksplosion: H&M’s 5000 butikker skal på nettet

Den svenske tøjgigant vil sikre fremtiden ved at styrke samspillet mellem fysiske og digitale butikker.

H&M’s årsrapport for 2019 er netop landet, og den viser stor fremgang for tøjgiganten, der sælger i over 70 lande.  

Det positive resultat får dog ikke den svenske gigant til at hvile på laurbærrene. Den nytiltrådte direktør, Helena Helmerson, vil fortsætte med at åbne butikker, men det bliver endnu vigtigere at styrke den digitale tilstedeværelse.  Hver af H&M’s 5000 butikker skal i fremtiden være fysiske holdepunkter for nethandlen – hver butik skal være sin egen e-handelhubDet harmonerer fint med den udmelding, som H&M’s danske chef, Christel Friis-Mikkelsen, kom med på FDIH’s E-handelskonference. 

”Vi skal være der, hvor kunden er. Før det var det udelukkende de bedste spots på strøgene rundt om i verden, men nu er det i høj grad på nettet. Derfor lavede vi i 2014 en helt ny it-infrastruktur, som gør os i stand til at skabe bedre kundeoplevelser og forbinde den fysiske butik med nettets muligheder.
Vi skal være der, hvor kunden er. Før det var det udelukkende de bedste spots på strøgene rundt om i verden, men nu er det i høj grad på nettet.

Christel Friis-Mikkelsen tilføjer, at de med den nye IT-struktur er blevet bedre til at hjælpe kunder med at finde varen på nettet og blive underrettet af den lokale butik samt lave bedre størrelsesguides ved hjælp af brugervurderinger. 

H&Ms onlineomsætning udgør i dag 20 % af den samlede omsætning, men den vil vokse kraftigt de næste år, forudser Christel Friis-Mikkelsen. 

”Jeg tror, at vi kommer op på 40 %. Det betyder også, at der stadig vil være brug for butikkerne, men de skal også udvikles og leve op til kundernes nye forventninger.”   

Stærk tillid til netbutikkerne 

Det er klogt af H&M at satse yderlige på at binde de fysiske butikker bedre sammen med den digitale gren, mener adm. direktør hos FDIH, Niels Ralund. 

Tøjsalget flytter i stigende grad online, og konkurrencen er benhård. Derfor giver det også rigtig god mening, at H&M vil styrke deres digitale tilstedeværelse. Og det giver endnu bedre mening, at de vil udnytte de mange fysiske butikker til det, for vi ved, at kombinationen af fysiske butikker og netsalg er et hit hos forbrugerne 

Han henviser til FDIH’s seneste omni-channel-analyse, som viser, at over halvdelen af kunderne foretrækker at handle i butikker, der både har en fysisk og digital butik.  

"Vi ved også fra andre omni-channel-cases, at man ikke skal frygte, at de to kanaler kannibaliserer hinanden, så hvis jeg var Helena Helmerson ville jeg bare trykke på den digitale speeder.” 

 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik