Nets: Misbrug på Dankort halveret

Misbruget på Dankort i første halvår 2020 er halveret i forhold til 2019. COVID-19 nedlukning halverede misbrug af fysiske kort, og trods mere e-handel faldt online misbrug også markant.

Det første halvår af 2020 bød på en stor nedgang i kriminelles udbytte fra tyveri af fysiske Dankort. Især COVID-19 og de efterfølgende begrænsninger bl.a. i nattelivet har medvirket til det store fald, vurderer Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.

Men også kontaktløse betalinger, og politiets indsats har medvirket til mere end en halvering af misbrug, der endte på 3,6 mio. kr. mod 8 mio.kr. i første halvår af 2019.

E-handlen steg i første halvår, men alligevel faldt svindlen fra 9,8 mio. kr. i første halvår af 2019 til 5,3 mio. kr. i de første 6 måneder af 2020. Det er tæt på en halvering.

- Da nethandlen er stigende, så falder misbrugsandelen således yderligere, og spørgsmålet er, om vi efterhånden kan nå længere ned, vurderer Jeppe Juul-Andersen med henvisning til Dankort Secured by Nets, der blev introduceret i 2017.

Misbrugsudvikling 1. halvår 2019 og 2020 fra Nets

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik