Ulovlige værnemidler på nettet – ny vejledning skal hjælpe

Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt ansigtsmasker i 12 webshops, og i 11 er salget stoppet, fordi maskerne ikke lever op til de tekniske krav til værnemidler. Styrelsen har derfor oprettet en ny side med vejledning om import og salg af værnemidler.

Covid-19-epidemien har fået antallet af webshops, som sælger ansigtsmasker til private, til at stige vildt.  Værnemidler, som ansigtsmasker, skal – uanset om de er til privat eller professionel brug – leve op til en række tekniske krav for at give den beskyttelse, de skal.

Sikkerhedsstyrelsen udfører i øjeblikket skærpet kontrol med produkterne, og desværre er der fundet mange fejl. En gennemgang af 12 webshops, der solgte værnemidler til private, betød, at 11 shops enten fik påbud eller selv valgte at stoppe salget. Derfor har Sikkerhedsstyrelsen nu oprettet en side med vejledning og de tekniske krav til værnemidler, hvor der også er en enkel tjekliste om krav til værnemidler.

”Det er selvfølgelig indlysende, at der nu er flere udbydere, som forsøger at efterkomme efterspørgslen på værnemidler. Her er den nye vejledning en rigtig god hjælp til dem, der som noget nyt vil sælge mundbind, ansigtsvisirer og andre værnemidler,” siger Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH.

I Danmark og EU er der nogle helt specifikke krav om mærkning og test, som gennemgås på Sikkerhedsstyrelsens vejledning, herunder mulighederne for dispensation for nogle af lovkravene i Covid-19 situationen.

 

 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik