Ny handelsplatform skal redde de lokale butikker

Coronakrisen har lagt gaderne tomme, og lokalsamfundets butikker bløder ved fraværet af gadekunder. Et nyt initiativ skal redde den lokale handel både under og efter coronakrisen. Vielskervoresby.dk hedder den nye online handelsplatform, som lige nu lanceres i samtlige danske byer. Stifterne bag handelsplatformen håber på, at det kan redde de danske lokalbutikker og ikke mindst de små samfund i Danmark.

Danmarks nedlukning har medført øjeblikkelige økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv. Særligt de lokale butikker og næringsdrivende står overfor en ny virkelighed - ingen kunder, ingen omsætning men samme faste omkostninger. Konsekvenserne er store og kan betyde, at mange små butikkerne må dreje nøglen om under coronakrisen. Den ny online handelsplatform Vielskervoresby.dk skal redde de danske lokalbutikker under krisen.

Lokal nethandel er vejen frem under krisen

Konceptet bag Vielskervoresby.dk er enkelt: Støt dit lokalsamfund. Via en skræddersyet onlineplatform lægger de lokale butikker en række tilbud op, som de lokalt handlende kan benytte sig af. Derved sikrer de lokale butikker sig en omsætning, som i sidste ende kan sikre butikkernes overlevelse under krisen, da de ikke har store forretningskæder eller nethandel i ryggen.

- Grundidéen havde vi gået og puslet med i forvejen, men da coronakrisen kom fra den ene dag til den anden, så måtte vi handle hurtigt og tænke kreativt, fordi vi kunne se, at nu opstod der et væsentligt behov. Det handlede faktisk om liv eller død for lokalbutikkerne. For mange af dem lever af gadekunder og har ikke opbygget en online handelsplatform ligesom de store handelsmastrodonter som eksempelvis Amazon, siger Jan Mejlkjær, der har stiftet vilskervoresby.dk med Casper Husted.

- Så hvis vi vil undgå tomme butiksruder og til salg skilte rundt i bybilledet, når dette er ovre, så skal de handlende prioritere at støtte lokalt. Platformen skal ses som en permanent løsning, der skal løfte de lokale butikkers handel her og nu, men også i fremtiden.

I FDIH bakker Niels Ralund om konceptet.

”Vi ser heldigvis flere af disse koncepter skyde op under coronakrisen. Det er positivt, for det giver forbrugerne mulighed for at kombinere to ting, de gerne vil: Handle digitalt og støtte lokale butikkere.”

Handelsstandsforeninger skal bakke op

Vielskervoresby.dk bliver lige nu og over de næste uger rullet ud i 45 byer, og siden den 19. marts er platformen blevet lanceret i syv byer. Siden lanceringen har de syv byer genereret over 2.000 salg til de lokale butikker og opnået en samlet omsætning på 450.000 kr. til butikkerne. I Køge Kommune alene har Vielskerkøge.dk allerede vist sit værd ved en omsætning på 335.000 kr. til butikkerne og over 200 bestilling om dagen, der stadig stiger. Men succesen er betinget af, at de lokale handelsstandsforeninger bakker op.

- For os handler det om at udvise samfundssind. Vi er gode til at udvikle online platforme – og det er den måde, vi kan bidrage her under coronakrisen. Vi får et kick ud af at hjælpe og oprette en løsning, så vores lokalsamfund ikke går nedenom og hjem. Alle pengene går udelukkende til butikkerne. Vi har selv postet en del penge i initiativet, og så rækker vi ud til handelsstandsforeningerne landet rundt, så vi i samarbejde med dem kan få de lokale butikker med, siger Jan Mejlkjær.

I de kommuner, hvor handelsplatformen er lanceret, har handelsstandsforeningerne taget imod platformen med åbne arme. De har allokeret frivillig arbejdskraft og stillet lagerplads til rådighed, så de mange varer kan blive leveret til de lokalt handlende. Og det er netop det samarbejde, som skal bidrage til de lokale butikkers overlevelse.

- Vi tilbyder plads på vores platform og opretter et individuelt domæne til byerne, men det er handelsstandsforeningerne eller kommunerne, der skal drive det.  For det er handelsstandsforeningerne, der kender Jette, der har tøjbutikken, og Torben, som ejer restauranten på hjørnet. Det er handelsstandsforeningerne, som har de kommunale kræfter til at drive og støtte op om det lokale butiksliv - både nu, men også efter krisen, afslutter Jan Mejlkjær.

Om Vielskervoresby.dk

Vielskervoresby.dk koster intet for de lokale butikker. For de byer, der har valgt at være med har Handelsstandsforeningerne betalt et beløb på 15.000 som går til oprettelse af en individuel side, hvor byens butikker kan oprette deres tilbud og løn til den support som sidder i døgndrift og lancerer by for by. Omsætningen fra salget går direkte fra kunden til butikken, og der er ikke noget mellemled eller gebyr. Vielskervoresby.dk er formidler af transaktionen.

Hvis du er borger:
Gå ind på Vielskervoresby.dk
Find din by
Køb de gode tilbud du ønsker fra dine lokale butikker
Betal med MobilePay
Få varerne sendt gratis direkte hjem til døren

Hvis du er butiksindehaver:
Guide til butikkerne:
Gå ind på viselskeresbjerg.dk
Find din by
 Opret gratis din butik

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik