Advarsel: Polske og italienske godkendelser af ansigtsmasker er ulovlige

Sikkerhedsstyrelsen advarer butikker mod at købe ansigtsmasker med italiensk eller polsk godkendelser, som er ulovlige og ikke lever op til de tekniske krav. Maskerne må ikke sælges som værnemidler.

Sikkerhedsstyrelsen har givet påbud til flere webshops om at stoppe salg af flere værnemidler, især ansigtsmasker. Nu viser det sig, at cirka halvdelen af de ulovlige ansigtsmasker med salgsstop har certifikater fra to bemyndigede organer i Italien og Polen.

Nu advarer styrelsen mod de to organer  – ”International Certification Registrar”, bedre kendt som ICR Polska, og det italienske bemyndigede organ ”Ente Certificazione Macchine”, også kendt som ECM. De er ikke bemyndigede til at certificere værnemidler, og ansigtsmaskerne lever ikke op til de tekniske krav til værnemidler.

Virksomhederne har købt ind i god tro, men de er ikke lovlige, så virksomhederne risikerer at brænde inde med masker, som de ikke kan sælge.

 

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik