Skal din virksomhed have elever med på Talents of Retail?

Har du en supersej salgselev, der fortjener en unik chance for at blive endnu dygtigere, så skal du læse mere om Talents of Retail.

Mange elever er efter sommerferien startet som elev i detailhandelen, og I har sikkert allerede nu erfaret, at nogle af dem har et særligt drive og motivation. Måske har I endda overvejet, hvordan I kan sætte turbo på jeres elevs udvikling og give ham eller hende de bedste muligheder for at udvikle sit potentiale og skabe ekstra værdi i forretningen.

Hvis det er tilfældet, bør I måske tage en snak med dem om mulighederne for at blive en del af det nye talentprogram, Talents of Retail.

Talentprogrammet, der starter 1. januar og varer elevtiden ud, har to overordnede formål.

For det første at give eleverne en uddannelse, der rækker udover det, man normalt får i en detailhandelsuddannelse. Programmet bygges op om tre overordnede temaer: Retail of Today, Seamless Retail og Future Retail. Uddannelsesforløbet tager det bedste fra den traditionelle salgsassistent-uddannelse kombineret med det nyeste fra online handel, tre udfordrende akademifag, international studietur og udviklende ledelsessparring. Eleverne får desuden et særligt fokus fra de involverede skoler og vil bl.a. have en fast og dedikeret kontaktlærer samt mulighed for at få tilknyttet en mentor.

For det andet skal Talents of Retail være med til at vise kommende elever, forældre og skoler landet over, hvad detailhandelen og en uddannelse inden for detail har at byde på. Detailhandelens image lider ofte under fordomme og manglende viden, som svækker rekrutteringen. Eleverne vil derfor blive rollemodeller, der med afsæt i deres virksomhed skal være med til at vise det bedste frem inden for dansk detailhandel. Heri ligger naturligvis også gode muligheder for branding af virksomheden.

Samtidig skal programmet være med til at styrke rekrutteringen af flere dygtige og motiverede unge til uddannelsen, og dermed sikre branchen adgang til dygtige medarbejdere i fremtiden. I en tid med faldende ungdomsårgange er det en udfordring, som flere og flere virksomheder udtrykker bekymring for.

Mange virksomheder har deres elever samlet på hold, hvor de oplever et sammenhold og fagligt fællesskab. Det er klart, at Talents og Retail adskiller sig herfra. Til gengæld får eleverne et andet fællesskab og bredere inspiration til arbejdet inden for dansk detailhandel. De første virksomheder har allerede indstillet elever, og der vil være plads til 30 elever på talentprogrammet.

Fristen for at søge om optagelse er sat til den 8. oktober, men der vil også være mulighed for at komme i betragtning, hvis man ikke er parat til at sende sin ansøgning inden denne frist.

Talents of Retail er skabt af Dansk Erhverv, HK Handel og de to merkantile videncentre for henholdsvis Digital Handel og Viden om Data, som et bredt flertal af handelsskolerne er en del af.

Du kan læse mere om Talents of Retail her eller kontakte nedenstående for mere information:

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelsespolitisk chef
Dansk Erhverv
cro@danskerhverv.dk
Mobil: 29494696

Eller

Jesper Krogh Schlosser
Projektleder
Talent of Retail
jeks@aabc.dk

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen