Danskerne shopper løs på mobilen som aldrig før - få ekspertens gode råd her

Det er især børnefamilier og de yngre forbrugere, der swiper og scroller, når de handler på nettet, og det er godt nyt for netbutikkerne. Udviklingen betyder, at netbutikkerne skal sætte mobilen før computere, når de bygger deres hjemmesider, forklarer senior UX-arkitekt Allan Syndergaard fra Hesehus

Overvejer du, om du skal få din hjemmeside mobiloptimeret, så får du her et lille tip: Det skal du.

Forbruget flytter nemlig i hastigt tempo væk fra den stationære computer og over på lommecomputere, og det kan få konsekvenser for netbutikker, der ikke har taget højde for udviklingen, siger analysechef i FDIH, Simon Bjerremann.

”Jeg tror ikke, at der er mange netbutikker, der ikke har mobiloptimeret deres site, men har man ikke gjort det, så bør man gøre det, for smartphones har i de sidste mange år overtaget en stadig større del af e-handlen, og alt tyder på, at det vil fortsætte.”

Selv om det kræver ressourcer at tænke de nye købsvaner ind i arbejdet, så er udviklingen med mere handel på smartphones god for butikkerne. Forbrugere, der handler via smartphones, handler nemlig oftere end andre forbrugere.

”Den væsentligste årsag til at handle på nettet er, at det er nemt, og med smartphones bliver det endnu nemmere, fordi du kan handle, når og hvor du vil.”

Fakta: Mere end 80 % af besøgene på Zalandos hjemmeside kommer fra en mobil enhed, og næsten 70 % af alle bestillinger afgives fra en mobil enhed.

Hvor meget bliver købt via smartphones

Ifølge analysechefen er det forbrugernes ønske om en nemme og fleksible indkøbsmuligheder, der får flere til at anvende deres smartphone.

”Det ønske er markant hos de yngre forbrugere og børnefamilierne, der er klart den mest mobile forbrugergruppe. Det kan også ses ved, at det er babyudstyr, tøj og mad, der oftest bliver købt via en smartphone.”

Hvem handler via smartphones

Ekspert: Du skal tænke mobilen ind først

På baggrund af tallene har vi bedt senior UX-arkitekt Allan Syndergaard fra Hesehus om at komme med tre gode smartphone-råd til netbutikkerne.

1. Design til mobilen først og optimér derefter opad

Designprincippet ’Mobile First’ har aldrig været mere vigtig end nu. Hvis I som netbutik starter med at tænke desktop, kommer I pr. automatik til at ’skære ind’ på mobil, hvilket i høj grad kan gå ud over brugeroplevelsen. Lister, knapper, funktioner, tekstbudskaber – alt bør starte mobilt for at opnå det optimale design til løsningen, der medfører en nem og gnidningsfri brugeroplevelse for jeres målgruppe. Brugertest løbende jeres designs – gerne i det simple prototypestadie.

2. Gør det nemt at finde og søge efter produkter

Det er i virkeligheden ganske simpelt - som sagt af UX-ekspert Jakob Nielsen: ”Hvis brugerne ikke kan finde produktet, køber de det heller ikke”. Derfor er navigation og søgning alfa omega i en god e-handelsløsning – især på mobil, hvor brugerens opmærksomhed er langt lavere end på desktop. Implementér derfor en velovervejet navigation, der er struktureret og organiseret, så den er logisk for målgruppen (udfør gerne test undervejs). Implementér ligeledes en søgemotor, der understøtter ’søgeforslag’ – altså hjælp til søgningen i stedet for blot produktvisninger.

3. Gør betalingsforløbet simpelt og nemt at komme igennem

Hold antallet af steps og felter i betalingsforløbet til kun det absolut nødvendige og præsentér det på en simpel og overskuelig måde. Gør det nemt at udfylde felter eller at logge ind og hjælp også brugeren løbende med hurtigt at spotte, hvad der er påkrævet samt eventuelle indtastede fejl. Implementér de betalingsmuligheder – udover de sædvanlige – der virker ’naturlige på mobil’ såsom MobilePay, Apple Pay etc.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen