Skats it-problemer kan forlænge kinesiske netbutikkers urimelige moms-fordel

Regeringen vil løse opgaven med de mange kinesiske pakker manuelt, mens FDIH opfordrer til at kigge over mod Sverige, hvor en løsning allerede eksisterer

Fra 2021 skal it-systemet OSM2 sikre, at udenlandske netbutikker betaler moms, når momsbagatel-grænsen forsvinder. Det er positivt, men desværre er der et problem: It-systemet bliver ikke klart.

Arbejdet er kommet for sent i gang, konstaterer Skatteministeriet i et notat til Folketingets Skatteudvalg, og ministeriet vurderer derfor, at det sandsynligvis ikke når at blive klar inden deadline.

Meldingen kommer ikke bag på Niels Ralund, der længe har frygtet, at systemet ikke ville være færdigt i rette tid.

”Jeg er ikke overrasket, men jeg er dybt forarget. Det er simpelthen ikke i orden overfor de mange danske virksomheder, som skal betale moms fra første krone.”

Jeg er ikke overrasket, men jeg er dybt forarget. Det er simpelthen ikke i orden overfor de mange danske virksomheder, som skal betale moms fra første krone

Skatteministeriet skriver videre, at man vil forsøge at løse problemet ved manuel sagsbehandling.

”Regeringen arbejder derfor ud fra, at vi når deadline, og at reglerne, herunder afskaffelsen af bagatelgrænsen, dermed kan træde i kraft som forudsat.”

”Der lander omkring 40000 pakker alene fra Kina om dagen, så er jeg meget nervøs for, at man ikke kan klare det manuelt. Og det vil betyde, at de kinesiske netbutikker kan fortsætte med ikke at betale moms,” siger Niels Ralund.

Se til venstre: der er en svensker med en løsning

FDIH har sammen med Dansk Erhverv flere gange opfordret politikerne til at kigge mod Sverige, hvor Posten allerede har et system, der virker. Meldingen om forsinkelsen får Niels Ralund til at gentage den opfordring.

”Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kopierer det system, som den svenske del af Post Nord kører med. Det virker jo! Jeg fylder gerne min lille Peugeot med politikere og triller over Øresundsbroen, så de kan se, hvordan det er skruet sammen.”

Der lander omkring 40000 pakker alene fra Kina om dagen, så er jeg meget nervøs for, at man ikke kan klare det manuelt

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik