Hurtigere end at samle møblet: Ikea satser på lynlevering

Ikeas kunder kan få deres varer leveret på under fire timer.

Ikea melder sig nu ind i feltet af netbutikker med ekspreslevering, da nordjyske og sjællandske kunder kan få leveret deres varer på under fire timer. Det forklarer Peter Langskov, Country Customer Fulfilment Manager i Ikea.

”Vi har i længere tid fået feedback fra vores kunder omkring, at vores leverings service ikke har været fleksibel nok. Det gør vi noget ved nu. Vi har igennem flere år haft muligheden for levering samme dag fra vores varehuse, men nu har vi taget skridtet og givet vores kunder muligheden online også.”

Ekspresleveringen bliver fra december rullet ud i 80 % af landet, og det er Bring, der står for udbringningen.

”Det er ikke en helt simpel øvelse, og det stiller store krav til vores lagerhåndtering, når det eksempelvis gælder et køkken, men vi har klaret det uden børnesygdomme og fået rigtig god respons fra kunderne, så vi er klar,” siger Peter Langskov, som forventer, at ekspresleveringer på sigt vil udgøre 15-20 % af alle ordre.

Det er da interessant, at Ikea nu kan levere et skab hurtigere, end jeg kan samle det. Samtidig må det også inspirere andre, for hvis det kan lade sig gøre med et helt køkken, så kan det lade sig gøre med det meste.

- Niels Ralund

Prisen for en ekspreslevering bliver i første omgang den samme som ved kanstenslevering, men det kan ændre sig, forklarer logistikchefen.

”Vi arbejder på en anderledes prisstruktur, hvor kunderne betaler lidt mere jo mindre de selv vil gøre, og tilsvarende mindre jo mere de selv vil gøre.”

leveringsmuligheder hos netbutikker

Ikeas satsning får rosende ord med på vejen af Niels Ralund, som hæfter sig ved, at ekspreslevering er ved at få godt fat i danske netbutikker. 22 % af netbutikkerne tilbyder nu samme-dag-levering. Sidste år var det kun 8 %, så det er altså blevet markant mere populært. 57 % forventer at levere samme dag om tre år.

”Det er da interessant, at Ikea nu kan levere et skab hurtigere, end jeg kan samle det. Samtidig må det også inspirere andre, for hvis det kan lade sig gøre med et helt køkken, så kan det lade sig gøre med det meste,” siger han.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen