Google går i kødet på Amazon med Google Shopping Actions

Med Google Shopping Actions vil søgegiganten tage kampen op med Amazon i USA. Ekspert forventer, at Google snart ruller ud i Europa, og det kan få betydning for netbutikkerne.

I begyndelsen af 2019 lancerede Google konceptet Google Shopping Actions som en test i Frankrig, hvor virksomheder kunne sælge direkte til forbrugere via Google.

Erfaringerne fra Frankrig har tilysneladende været gode, for nu er turen kommet til hjemmebanen i USA, hvor Google Shopping Actions netop er blevet tilgængelig.

Googles store satsning, der indebærer, at de håndterer betalingerne, mens virksomhederne selv skal tage sig af logistikken, skal ses som et forsøg på at tage data-kampen op mod Amazon, forklarer Martin Jagd Graeser, CEO og Founding Partner hos Kvantum Copenhagen ApS, der specialiserer sig i eCommerce marketing.

”Det er den eneste måde, de kan få data på ift. hvad folk køber. De har alle andre data, men ikke de data, der ligger tæt på produktkøbet. Det er jo det terræn, de taber stort på i forhold til Amazon, som på flere markeder har overhalet Google, når det kommer til produktsøgninger – forbrugeren amazoner simpelthen i stedet for at google, når de skal finde produkter. ”

De har alle andre data, men ikke de data, der ligger tæt på produktkøbet. Det er jo det terræn, de taber stort på i forhold til Amazon, som på flere markeder har overhalet Google, når det kommer til produktsøgninger

Abba havde ret

Set med Googles briller giver det rigtig god mening, at man nu vil være markedsplads, vurderer Martin Jagd Graeser.

”Hvorfor skulle Google nøjes med at vise søgeresultater, når de i samme ombæring lige så godt kunne tilbyde at købe produkterne via søgeresultatet? Det svarer lidt til at følge en kunde helt hen til butiksdøren og så lade andre sælge ham et produkt.”

Han forventer, at Google vil rulle konceptet ud til flere lande snart, og det kan få betydning for netbutikkerne.

”Mere og mere e-handel vil flytte over på platforme som Amazon, og hvis vi tager tanken lidt længere, så vil netbutikker måske blive overflødige - forstået på den måde, at du ikke behøver din egen hjemmeside. Dine produkter skal skal bare kunne findes Google, Amazon og måske Alibaba og Facebook.”

Mere og mere e-handel vil flytte over på platforme som Amazon, og hvis vi tager tanken lidt længere, så vil netbutikker måske blive overflødige - forstået på den måde, at du ikke behøver din egen hjemmeside

Det nye koncept er et tegn på, at Google ved, at den svenske popgruppe Abba havde ret, da de sang, at the winner takes it all, lyder det fra eksperten.

Den vurdering er Niels Ralund enig i.

”Google kan jo se, at Amazon snupper kunder fra dem i søgningerne og dermed presser dem på kerneforretningen, og det vil de ikke bare acceptere. Det bliver meget interessant at følge, for Google er en af de få virksomheder, der økonomisk og teknologisk kan følge med Amazon. Min bekymring er så, at Amazon og Google kommer til at sidde massivt på markedet, og det tror jeg ikke er sundt på sigt.”

Brug for klare regler

Med Googles nye koncept og mulige udrulning til andre markeder er der grund til at glæde sig over, at EU netop har vedtaget nye regler, der skal give netbutikker bedre vilkår på platforme og søgemaskiner, lyder det fra Niels Ralund, som også glæder sig over, at Margrethe Vestager er tilbage på posten i EU.

”I takt med, at giganter som Google og Amazon sætter sig på mere og mere af markedet og får adgang til endnu mere data, så er der brug for regler, der sikrer, at det ikke kvæler den frie og fair konkurrence. Det ved jeg, at Margrethe Vestager heldigvis er opmærksom på.”

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen