Øget kendskab: Singles Day på vej mod ny rekord?

Hver femte forbruger kender til verdens største salgsdag, som rammer Danmark og resten af verden mandag d. 11/11. Singles Day halter dog stadig efter Black Friday - især når det handler om forbrugernes købsintention.

Når det kinesiske udsalgsfænomen Singles Day mandag rammer Danmark, kan mange butikker se frem til en travl dag. Udsalgsdagen, som globalt set får Black Friday til at minde om et halvsløjt loppemarked på en regnvejrsdag, er nemlig på kort tid blevet kendt hos de danske forbrugere.

19 % af forbrugerne siger i år, at de ved, hvad Singles Day er. Det er en fordobling i forhold til sidste år.

Singles Day

”Det er en ganske markant stigning. Vi er slet ikke oppe på Black Friday niveau, som jo er kendt af alle, men Singles Day har heller ikke så mange år på bagen i Danmark,” siger Simon Bjerremann, analysechef i FDIH.

Kendskabet hænger i høj grad sammen med, at flere butikker er hoppet med kinesernes idé. Sidste år var 13 % af butikkerne med mod 3 % i 2017. En af de butikker, som har været med i de foregående år, er garnbutikken Rito, som måtte løbe ekstra hurtigt sidste år.

”Dagen blev den tredje bedste dag nogensinde for os. Kun overgået af Black Friday 2016 og Black Friday 2017. Jeg tror, at det om et par år kan blive lige så stort som Black Friday, for der er ingen tvivl om, at kunderne er blevet meget mere opmærksomme på dagen,” lyder det fra Dennis Drejer, stifter af Rito.dk.

Kendskabet vokser, men købsintentionen halter

Det øgede kendskab betyder dog ikke, at forbrugerne er helt klar på at shoppe på dagen. Blot fire procent siger, at de vil handle.

"Singles Day halter stadig efter Black Friday i både kendskab og købsintention, og mange forbrugere forbinder det ikke med at shoppe, som vi ser i Asien. Så der er lidt en nød at knække for butikkerne," siger Simon Bjerremann.

Ifølge analysen er det især de yngre forbrugere, som kender til Singles Day, der traditionelt er en fejring af singler.  

 

Verdens største salgsdag

Singles Day er opfundet af Alibaba, som solgte for 1. mia. dollars det første minut af dagen i 2018. Den samlede omsætning hos Alibaba landede på 30,8 mia. dollars.

I 2017 omsatte danske Bestseller for 1 mia. kr. på 24 timer på Singles Day i Kina.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen