Middagsstatus på Black Friday: Ingen pause til netbutikkerne

Arbejdstiden har tilsyneladende ikke fået forbrugerne til at slippe musen eller mobilen, for de handler stadig på livet løs. Rekorden for største salgsdag nogensinde kan blive slået.

Hvis de danske netbutikker troede, at de kunne få en lille slapper ovenpå en voldsom travl nat og morgen, når forbrugeren mødte på arbejde, kan de godt tage løbeskoene og arbejdshandskerne på og tro om igen. Forbruget er stadig markant højere end sidste år, viser de seneste tal, som FDIH har indsamlet.

Dibs har registreret en stigning på 51 % i forhold til sidste år frem til kl. 12., hvilket er en smule overraskende, konstaterer Tanja Oda Sørensen, marketingmanager.

”Sidste år oplevede vi tidligt, at danskerne købte sig trætte på nettet, især i arbejdstiden, men i år ser vi altså, at danskernes shoppelyst tiltager op ad dagen.”

Samme tendens ser man hos QuickPay, forklarer adm. direktør Thomas Jensen.

“Vi må konstatere at dagen overgår vores vildeste fantasier. Vi var spændte og havde måske også forventet lidt en modreaktion på ugens og særligt torsdagens vilde tal. Men vi kan ikke konstatere nogen modreaktion overhovedet. Købelysten fortsætter for fuldt tryk. Vi rundede håndteringen af en 3-cifret millionomsætning før frokost. En anden helt tydelig tendens er, at brugen af MobilePay Online fortsætter sin fremmarch. Over 1/3 af betalinger, der ikke er abonnementstrækninger, bliver gennemført med MobilePay Online.”

MobilePay mærker også selv, at en stor del af købene bliver betalt med deres service, forklarer Lars Green, kommerciel ansvarlig for MobilePay Online.

”Vi har en vækst på 81 % i antal transaktioner og 64 % på omsætning, så vi forventer at ramme +300 millioner kr. på dagen.”

Vi har en vækst på 81 % i antal transaktioner og 64 % på omsætning, så vi forventer at ramme +300 millioner kr. på dagen

- Lars Green

MobilePay på Black Friday

Vild med Dans-effekten spøger

De høje væksttal bekræftes af Coop.dk. Giganten havde en forventning om 20 % vækst, men den er overgået for længst, siger Peter Gram Møller, der er kommerciel direktør hos Coop.dk, til Børsen.

"I øjeblikket (kl. 11. red) ligger vi 57 pct. over sidste år. Det er væsentligt mere vækst end vi egentligt havde forventet."

selvom man skal passe på med at være alt for optimistiske her i det midtjyske, så forventer vi nu mere end en fordobling i forhold til sidste års Black Friday. Og - det er selvom der ligger en Vild med Dans finale i aften

- Dennis Drejer

Optimismen skinner også igennem hos Rito, der nærmer sig den største salgsdag nogensinde.

”Vi er oppe på 112% over sidste år på samme tid for Black Friday og 72% for hele ugen. Og selvom man skal passe på med at være alt for optimistiske her i det midtjyske, så forventer vi nu mere end en fordobling i forhold til sidste års Black Friday. Og det er selvom der ligger en Vild med Dans finale i aften,” udtaler Dennis Drejer.

"Vi rundede sidste års omsætning kl 14.30, og vores konverteringsrate er tårnhøj, så der har virkelig været tryk på," supplerer Kim Eriksen fra morfras.dk

Hos Cykelpartner er omsætningen også højere end sidste år på nuværende tidspunkt, men Black Fridays forvandling til Black Week kan godt mærkes, forklarer Lars Bachmann, som også er spændt på, om Vild Med Dans kan få en indflydelse på aftenens handel.

”Vi havde en forrygende Singles Day og kombineret med, at rigtig mange holder Black Week, så kan vi godt mærke, at købene er mere fordelt ud end sidste år, og vores formiddag har derfor været mere rolig. Jeg tror dog, at der bliver tryk på i aften – hvis ikke der er for mange, der skal til julefrokost eller se Vild med Dans.”

Elgiganten er med igen

Elgiganten bøvlede i løbet af natten og morgenen med kø, men det er der nu kommer styr på, og derfor forventer adm. direktør Peder Stedal, at dagen bliver rekordstor.

Det ser heldigvis ud til at det begynder at glide nu igen ved middagtid, så kunderne kan komme ind og handle på hjemmesiden i god ro og orden, og der er heldigvis masser af varer på de digitale hylder og i varehusene, så der er lagt op til endnu en stor handelsdag i Elgiganten både online og i butik”

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen