Den rigtige vej: Færre forbrugere bliver lokket til udenlandske netbutikker af lave fragtpriser

Andelen af forbrugere, der angiver lavere fragtpriser som årsag til at handle i udenlandske netbutikker, er faldet med 20 % på et år.

De danske forbrugere er glade for at handle i udlandet, og en af de væsentligste årsager er ifølge forbrugerne selv, at det ofte er billigere at få leveret varen, end hvis den blev købt i Danmark.

Faktisk siger 4 ud af 10 forbrugere, der har handlet i udlandet, at fragtprisen var lavere i udlandet end den forventede fragtpris i Danmark. Godt en tredjedel svarer, at fragtprisen havde betydning for, at de valgte at handle i udlandet.

 

Fragtpriser i udlandet betydning for køb

Det er bekymrende, at så mange forbrugere oplever, at det er billigere at handle i udlandet, men tallene viser faktisk, at det går den rigtige vej, pointerer Niels Ralund.

”Sidste år var det over halvdelen af forbrugerne, der vurderede, at fragtprisen i udlandet var lavere, i år er det under halvdelen. Vi skal gerne nå frem til, at forbrugerne ikke forventer, at det er billigere i udlandet. Der er vi ikke endnu, men vi bevæger os i den rigtige retning.”

Fragtpriser i udlandet vs. danske netbutikker

Den positive udvikling skyldes ifølge FDIH-direktøren, at flere af de udenlandske netbutikker ikke længere altid tilbyder fri fragt.

”Vi kan se, at selv giganter som Zalando er ved at gå bort fra, at der altid er gratis fragt. Det bliver simpelthen for dyrt. Samtidig er der flere danske netbutikker, som nu tilbyder fri fragt betinget af et vist beløb. Så priserne begynder at nærme sig hinanden, og det er godt, for vi ved jo, at vi kan slå de udenlandske netbutikker på andre parametre.”

Niels Ralund håber også, at flere forbrugere vil overveje at stoppe med at handle i de kinesiske netbutikker, når de kinesiske netbutikker får frataget noget af deres fragt-doping, som gør livet svært for de danske virksomheder.

Brug for lavere priser og fleksible løsninger

Hvis endnu færre forbrugere skal lokkes til udlandet af lavere fragtpriser, kræver det, at logistikvirksomhederne i Danmark lægger sig i selen for at give netbutikkerne flere og billigere leveringsmuligheder, mener Niels Ralund.

”Heldigvis bliver der eksempelvis åbnet flere udleveringssteder, som vi ved, at forbrugerne foretrækker. Det kan forhåbentligt få priserne længere ned, fordi det kan mindske de dyre last mile ture.”

”Det er i hvert fald vigtigt, at logistikvirksomhederne gør alt, hvad de kan for at tilbyde så lave priser som muligt, for det er jo netbutikkerne, de skal leve af.”

Han opfordrer også netbutikkerne til at overveje, om de kan samarbejde mere for at få lavere priser.

”Coolrunner et godt eksempel på, at det kan give lavere priser, hvis man samler de små bække til større floder.”

Selv om relativt færre forbrugere angiver fragtpriserne som årsag til, at de handler i udlandet, så handler forbrugerne stadig på livet løs hos de udenlandske netbutikker - knap halvdelen af forbrugerne har handlet udenfor Danmark i det første halvdel af 2019.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen