4 ud af 10 forbrugere vil gerne betale ekstra for klimavenlig levering

Især de yngre forbrugere er klar på at betale ekstra, hvis netbutikken kan tilbyde en grønnere levering.

Debatten om grøn omstilling og klimabelastning kører på livet løs i e-handelsverdenen, hvor der især har været fokus på emballage og levering. Derfor har FDIH spurgt forbrugerne, om de er villige til at betale ekstra for en mere klimavenlig levering – eksempelvis via cykel eller el-bil.

Spørgsmålet deler forbrugerne: 38 % vil ikke betale ekstra, mens 39 % gerne vil. 23 % er i tvivl.

Hvem vil betale for grøn levering?

”Normalt er fragtprisen meget afgørende for, hvor kunderne handler, så det overrasker mig faktisk lidt, at så mange gerne vil betale ekstra. Men det er positivt, for det viser, at kunderne er klar over, at det i øjeblikket kan koste ekstra, hvis butikkerne skal tilbyde en grønnere levering,” siger Niels Ralund, FDIH.

Ifølge FDIH-direktøren kan undersøgelsens resultater give blod på tanden hos de mange netbutikker og logistikvirksomheder, der arbejder for at mindske klimabelastningen.

”Det er i hvert fald interessant, at en så stor del af forbrugerne er villige til at betale ekstra. Det kan finansiere nogle af de udgifter, der er i forbindelse med eksempelvis at udskifte dele af flåden til elbiler.”

Ifølge analysen er 62 % af de yngre forbrugere villige til at betale, mens mænd (32%) er lidt mere tilbageholdende end kvinder (36 %).

det overrasker mig faktisk lidt, at så mange gerne vil betale ekstra. Men det er positivt, for det viser, at kunderne er klar over, at det i øjeblikket kan koste ekstra, hvis butikkerne skal tilbyde en grønnere levering

Kan dreje på andre knapper end prisen

Hvis netbutikkerne gerne vil promovere en grøn profil, men er nervøse ved at hæve fragtpriserne for at kunne tilbyde grønne levering, er der dog også andre muligheder, vurderer Niels Ralund.

”Man kan eksempelvis forklare kunderne, at hvis de kan vente lidt længere på deres varer, så kan man lave større forsendelser og dermed undgå, at der kører for mange halvtomme biler rundt. Det, tror jeg, kan give mening i mange tilfælde.”

Emballagen er et godt sted at starte

En anden mulighed er at kigge på emballagen. Det har Naturebaby.dk gjort.  

Netbutikkens kunder kan nemlig vælge at få leveret deres varer i miljøvenligt emballage fra RE-ZIP, som kan genanvendes op til 30 gange. Den mulighed benytter ca. 10 % af kunderne sig af.

”Vores DNA er økologi og bæredygtighed. RE-ZIP underbygger vores grønne profil og ønske om at bidrage til et ”lille skridt i den grønnere retning”. Og vores kunder sætter meget stor pris det. Så det er en rigtig god løsning for os,” forklarer Laura Juhl fra Naturebaby.dk.

RE-ZIP underbygger vores grønne profil og ønske om at bidrage til et ”lille skridt i den grønnere retning”. Og vores kunder sætter meget stor pris det

- Laura Juhl, Naturebaby.dk

Det koster 35 kroner at få leveret i emballage fra RE-ZIP, og det vælger flere og flere kunder i de 17 netbutikker, som lige nu tilbyder det, forklarer Bo Bach Bodum, som er manden bag den genanvendelige emballage.

”Der er ingen tvivl om, at kunderne helst ville undvære at skulle betale ekstra, men fordi det er så nemt at gøre en lille indsats for miljøet, så betyder de 35 kroner måske ikke så meget. Vi ser også, at kunderne deler deres oplevelse på de sociale medier, og at RE-ZIP kunder ofte kommer igen og handler.”

Naturebaby vil også meget gerne tilbyde en grønnere levering, og har derfor også undersøgt muligheden for at levere med elbiler og cykler. Indtilvidere forgæves, forklarer Laura Juhl.

”Vi er udfordret af vores placering, som er godt udenfor Storkøbenhavn, hvor der kan leveres med cykelbude, og elbilerne er også en udfordring.”

Det er ikke et ukendt problem, forklarer Niels Ralund, som dog også konstaterer, at logistikvirksomhederne har kastet sig over udfordringen.

”Jeg kan ikke komme i tanke om et logistikfirma, som ikke allerede har eller i hvert har planer om at skifte dele af flåden ud med mere grønne alternativer, så forhåbentligt får netbutikkerne snart flere grønne muligheder.”

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen