Kommuner vil puste liv i gågaden via nettets muligheder

Et succesfuldt projekt har fået flere fysiske butikker til at udnytte nettets muligheder til at skabe en bedre forretning. Initiativet får ros af FDIH, der mener, at flere kommuner burde følge trop.

Modsat Pokemon Go og yoyoen er e-handel er ikke et forbipasserende fænomen, og derfor skal de fysiske butikker lære at udnytte nettets muligheder fremfor at begræde udviklingen.

Det er holdningen i Ærø-, Langeland-, Faaborg-Midtfyn- og Svendborg kommune, som med hjælp fra Syddansk Vækstforum og EU’s Socialfond har lanceret projektet Styrket Erhverv i Gadeplan.

Målet med projektet er at lære de fysiske butikker, hvordan de ved hjælp af nettet kan skabe forretning både online og i gågaden. Deltagerne i projektet kommer i kompetenceforløb, bliver en del af et netværk og får en mentor, der hjælper med at udvikle virksomheden med fokus på e-handel og digitalisering.

Det er den helt rette vej at gå frem for at beklage sig over, at kunderne hellere vil handle på nettet. Det burde være et skoleeksempel for andre kommuner

Over 100 virksomheder har været igennem projektet i 2018, og både resultaterne og efterspørgslen har betydet, at der nu er plads til yderligere 80 virksomheder.

Blandt de 100 virksomheder, der har været igennem, er KøkkenFreak fra Svendborg.

”Vi har fået et nyt mind-set og mere optimisme, og tilmed bedre bundlinje. Vi har øget vores salg i december med 40 procent i forhold til sidste år, siger Martin Fischer fra Køkkenfreak.

Projektet får også rosende ord med på vejen af FDIH, som længe har kæmpet for, at butikkerne og kommunerne ser nettet som en mulighed frem for en fjende.

”Jeg synes, at det er hammergodt initiativ. Det er den helt rette vej at gå frem for at beklage sig over, at kunderne hellere vil handle på nettet. Det burde være et skoleeksempel for andre kommuner,” siger Niels Ralund.

Han hæfter sig ved, at flere af de butikker, der har fået hjælp, er specialbutikker.

”Tag nu Køkkenfreak, der blandt andet sælger specielle japanske knive. Deres udvalg udvider sortimentet på nettet, og det er godt for dansk e-handel, for vi ved, at kunderne blandt andet vælger udenlandske netbutikker, hvis de ikke kan finde varen i danske butikker.”

De fysiske butikker er foran på point

Køkkenfreak startede som en fysisk butik, men har nu også fået en digital søster. Det er en rigtig god idé, forklarer Niels Ralund og henviser til, at FDIH’s analyser viser, at forbrugerne faktisk foretrækker at handle netbutikker, der også har en fysisk butik.

”Det vil sige, at de fysiske butikker, der åbner en netbutik, er foran på point, fordi de allerede har synlighed og troværdighed. Der er virkelig ingen grund til ikke at åbne en netbutik - med mindre man altså tror, at e-handel er en dille, der snart går over."

FDIH's analyse viser, at forbrugerne ikke misbruger de fysiske butikker som gratis prøverum, inden de handler på nettet

Læs mere om projektet

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.