FDIH’s medlemsundersøgelse: 9 ud af 10 vil anbefale andre at blive medlem af FDIH

Den årlige medlemstilfredshedsundersøgelse er fyldt med klap på skulderen og konstruktiv kritik fra FDIH’s medlemmer. Vi takker for begge dele og knokler videre for at styrke dansk e-handel.

”Hvordan hjælper det vores medlemmer og styrker det dansk e-handel?”

Det spørgsmål stiller vi dagligt i FDIH. Vi er nemlig sat i verden for netop at sikre, at vores medlemmer står bedst muligt i den internationale konkurrence, og at dansk e-handel får de bedst mulige rammer.

Heldigvis viser vores seneste medlemstilfredsundersøgelse, at medlemmerne er rigtig godt tilfredse med vores arbejde.

86 % af medlemmerne svarer, at deres medlemskab i FDIH i høj eller meget høj grad lever op til forventningerne, og 93 % vil anbefale et medlemskab til andre virksomheder. Begge dele er steget i forhold til sidste år.

Grafik: Lever medlemskabet op til dine forventninger?

Lever medlemskabet op til dine forventninger?

Grafik: Vil du anbefale andre at blive medlem af FDIH?

Vil du anbefale andre et medlemskab?

”Det er jeg på vegne af hele FDIH-holdet virkelig glad for at læse. Rigtig mange af vores medlemmer er jo købmænd, så vi meget ydmyge og stolte over, at de vurderer, at de får noget for deres penge, og at de vil anbefale andre at blive en del af FDIH,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Hårdt arbejde betaler sig

FDIH skruede i 2018 op for det politiske arbejde og samtidig har analyserne og især arbejdet med at synliggøre den store viden, som analyserne indeholder, fået en overhaling. Det arbejde bliver heldigvis anerkendt af medlemmerne, som angiver ”Analyser” og ”Det politiske arbejde” som de vigtigste ydelser.

”Jeg hæfter mig også ved, at vores arbejde med at lave guides og vejledninger - eksempelvis omkring omkring persondataforordningen og markedsføringsloven - bliver værdsat. Det har den juridiske afdeling og medlemsafdelingen knoklet med, så det er dejligt, at vores medlemmer sætter pris på det,” lyder det fra Niels Ralund.

Analysen viser også, medlemmerne i høj grad mener, at FDIH’s politiske arbejde styrker dansk e-handel, at den juridiske support er kompetent og at analyserne holder dem orienterede.

Grafik: Vurder vigtigheden af FDIH's ydelser (1-4)

Det skal vi gøre bedre

Det skorter ikke på skulderklap og rosende ord i analysen, men der er heldigvis også en masse konstruktiv kritik og gode råd til, hvad vi kan gøre endnu bedre. Eksempelvis savner knap en tredjedel af medlemmerne kendskab til vores ydelser.

”Det er allerøverst på vores prioriteringsliste at få det tal gjort lavere. Vi har et hav af ydelser og får rigtig god respons fra de medlemmer, der benytter dem, så vi skal simpelthen være bedre til at få spredt det glade budskab om vores ydelser,” forklarer medlemschef Niels Preysz.

Han påpeger, at der også er en opgave i at få forklaret, at et medlemskab kan benyttes af alle medarbejdere i en medlemsvirksomhed.

”Medlemskabet gælder både for lagermedarbejderen og juristen, og vi har ydelser til alle, så vi skal helt klart sørge for, at det bliver tydeligt for alle, og så skal vi have flere til at en oprette med profil under Mit FDIH.”

Er du endnu ikke oprettet? Klik her og få mere ud af dit medlemskab

”I kommer for sjældent til Jylland..”

FDIH’s nye eventhold får også masse rosende ord med på vejen i undersøgelsen, som samtidig indeholder en masse gode ideer til, hvad kommende events kan handle om.

”Undersøgelsen er en ren guldgrube for os, for der er virkelig mange gode forslag til emner, talere og koncepter, som vi allerede er gået i gang med at undersøge,” siger eventchef Anne K. Hansen.

Hun hæfter sig også ved, at der er en opgave i at fortælle, at de mange events ikke kun er for de sjællandske medlemmer.

”Et af kritikpunkterne er, at vi for sjældent kommer til Jylland, og det er jeg hammerærgerlig over at høre. 2 ud af 4 konferencer bliver holdt i Jylland, og når vi afholder seminarer, bliver de i 8 ud af 10 tilfælde både afholdt på Sjælland og i Jylland. Det skal vi være meget bedre til at fortælle vores medlemmer.”

Niels Ralund slutter med at takke for de mange svar, som alle blevet nærlæst.

”Det er skønt med så mange engagerede medlemmer, der har taget sig tid til at svare. Vi har læst alle kommentarer, og vi har givet hinanden en high five, og så er vi ellers gået i gang med at blive endnu bedre.”

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.