Endnu en e-handelsuddannelse ser dagens lys

Digital Handel får stort fokus på praktik, hvilket glæder FDIH

FDIH har igennem flere år efterspurgt mere fokus på e-handel i uddannelsessystemet, og derfor er vi glade for, at der nu åbnes endnu en e-handelsuddannelse for fremtidens digitale købmænd og kvinder.

”Vi ved, at mange virksomheder leder med lys og lygte efter flere medarbejdere med digitale kvalifikationer, og med den forventelige vækst i e-handlen bliver efterspørgslen ikke mindre. Derfor er det rigtig positivt, at endnu en e-handelsuddannelse ser dagens lys,” siger Niels Ralund, adm. direktør FDIH.

Analyse: Der mangler digitale medarbejdere

Mere lager og kundeservice end skolebænk

Den nye uddannelse er toårig, men eleverne skal ikke være nervøse for at få splinter i bagdelen. Langt størstedelen af tiden foregår nemlig ikke på skolebænken, men hos en virksomhed, hvor eleven er i lære.

Det forklarer Lars Henrik Larsen, chef for Videncenter for Digital Handel, som har været med til at udforme den nye uddannelse.

”Der har i udformningen været stort fokus på et skabe en praktisk-orienteret uddannelse, hvor eleverne får et rigtig godt indblik i virkelighedens e-handel, og hvor virksomhederne samtidig får mulighed for at forme de fremtidige medarbejdere.”

Den tankegang er blevet belønnet af virksomheder som Firtal Web og Fitnessgruppen, der allerede har optaget elever fra uddannelsen.

"Vi har faktisk bare gået og ventet på, at elevuddannelsen i Digital Handel kom. Det er vigtigt, at den er praktisk funderet, for der er ikke meget teoretisk i e-commerce – det der skrives i dag, er forandret i morgen," siger Jesper Hvejsel, Firtal Web.

Når eleven er på skole vil de blive klædt på med faglig viden inden for områder som omnichannel, kundeadfærd, sociale medier, logistik og meget mere.

Uddannelsens sammensætning får også rosende ord med på vejen af Niels Ralund.

”Det er rigtig godt, at eleverne får mulighed for at komme i mesterlære hos de mange dygtige medarbejdere rundt om i virksomhederne, hvor de kan efterprøve den viden, de får på skolebænken, ude i virksomhederne.”

Eleverne kommer fra grundforløbet på en EUD eller EUX, hvor de har valgt enten handel eller detail-vejen. I stedet for at gå i lære i en ren handels- eller detail-virksomhed, går de i stedet i lære i en digital handelsvirksomhed. Uddannelsen blev godkendt i august 2018, og de første elever er startet i 2019. Det er de merkantile erhvervsskoler over hele landet, som kan udbyde uddannelsen.

Læs mere om uddannelsen hos Videncenter for Digital Handel

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen