FDIH’s E-handelsbarometer: Danske netbutikker fik forrygende start på 2019

FDIH’s E-handelsbarometer viser, at optimismen bobler i dansk e-handel efter årets første kvartal, hvor hver tredje netbutik havde massiv fremgang i omsætningen.

Der er ingen tegn på opbremsning i dansk e-handel. Tværtimod viser FDIH’s nye E-handelsbarometer, at netbutikkerne er kommet rigtig godt fra land i 2019.

32 % af netbutikkerne svarer i undersøgelsen, at omsætningen i første kvartal steg mindst 25 % sammenlignet med samme periode sidste år, mens kun 12 % svarer, at omsætningen dalede en smule.

Grafik: Hvordan har din e-handelsomsætning udviklet sig i første kvartal 2019 ift. samme periode sidste år?

Hvordan gik det 1. kvartal

”Det bekræfter den følelse, vi har, når vi taler med vores medlemmer; at det går rigtig godt. Jeg er dog ikke overrasket, for netbutikkerne knokler, og de leverer en service, som forbrugerne er glade for,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.  

Den nye undersøgelse viser også, at det er de store netbutikker med mere end 10 e-handelsansatte, der kan glæde sig over den største fremgang.

”Det er et uhyre konkurrencepræget marked, hvor der er kamp om kunderne, og derfor er det naturligt, at dem med de største markedsføringsbudgetter og måske lavere priser render med flere og flere kunder,” siger Niels Ralund og fortsætter

”Heldigvis bliver e-handelskagen hele tiden større, så der er stadigvæk plads til mindre netbutikker, og vi kan i Danmark glæde os over et e-handelsmarked med plads til rigtig mange spillere.”

Stor tro på fremtiden

Den flotte stigning i omsætningen får ikke netbutikkerne til at frygte, at forbrugerne har brændt pengene af i de første måneder. Knap hver tredje netbutik forventer, at omsætningen i 2. kvartal stiger mindst 25 %, mens blot 6 % forventer, at omsætningen dykker.

Grafik: Hvad er dine forventninger til omsætningen i 2. kvartal 2019

Forventninger til 2. kvartal

”2. kvartal er normalt en lidt stille periode for e-handlen, så det vidner om stor optimisme, at netbutikkerne forventer endnu en flot fremgang. Jeg håber, at de får ret.”

Stadig stort eksportpotentiale

Hvis fremgangen hos danske netbutikker skal fortsætte, er det nødvendigt, at flere udenlandske forbrugere får øjnene op for de danske herligheder. E-handelsbarometret viser dog, at halvdelen af de danske B2C-netbutikker endnu ikke har fået gang i eksporten.

Grafik: Hvor stor en del af omsætningen kom fra udlandet?

Eksportandel af omsætning

Det skal gerne gøres bedre, mener Niels Ralund.

”Det er ingen hemmelighed, at de store udenlandske netbutikker snupper en stadig større del af forbruget i Danmark. Derfor skal vi se, om vi ikke kan genvinde noget ved at få pakket passet og vikingegenerne frem og så komme udover grænserne og erobre nogle markeder,” siger Niels Ralund.

Han henviser til, at FDIH har lanceret flere eksportguides og oprettet netværk med fokus på eksport.

Del med dit netværk

Kommentarer

3. maj 2019 casper

Må jeg foreslå nogle få og små ændringer til det fine barometer: A) "Hvordan har din e-handelsomsætning udviklet sig i første kvartal 2019 ift. samme periode sidste år?" - En stigning på 50% siger ikke meget om markedet, hvis der kun omsættes for 1 mio Derfor laves der to af disse analyser opdelt efter omsætning f.eks. ved 25 mio eller 50 mio, som ca. udgår halvdelen af netbutikkerne. B) "Hvor stor er virksomhedens årlige omsætning ca.? (inkl moms)" Ville det ikke være mere relevant at spørge til virksomheden ONLINE OMSÆTNING og ikke blot omsætning (det samme ville gælde for punkt A ovenfor) Tak for det gode arbejde

3. maj 2019 Søren /FDIH

Hej Casper Tak for din kommentar:) Det er vores første udgave, så det kan helt sikkert være, at vi skal ændre lidt i den, så den bliver endnu skarpere. Jeg giver dine tanker videre til vores analysechef. Mvh. Søren/FDIH

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.