Velkommen til de nye ministre
Den nye socialdemokratiske regering er nu udpeget, og FDIH byder de nye ministre velkommen.

”Et stort tillykke til den nye regering. Vi ser frem til samarbejdet med de nye ministre i den socialdemokratiske regering, der bliver udpeget i dag. Der venter en masse spændende opgaver, så vi får rig lejlighed til at møde både kendte og helt nye ansigter inden for de ministerområder, hvor vi har den tætteste kontakt,” siger adm. direktør Niels Ralund, FDIH.
FDIHs fokus på e-handlens vilkår, kompetenceløft, portoaftaler og moms på Kinapakker betyder, at vi i første omgang vil møde helt nye ansigter som erhvervsminister Simon Kollerup og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der begge er helt nye som ministre. De kendte ansigter er transportminister Benny Engelbrecht og skatteminister Morten Bødskov, som begge tidligere har været ministre.
Derudover bliver også lejlighed til at møde en række andre ministre i takt med, at vi drøfter eksport, digitalisering og meget andet, hvor FDIH løfter medlemmernes interesser.
Her er ministerlisten for den nye socialdemokratiske regering, der overtager ministerierne torsdag den 27. juni 2019.
1) Statsminister Mette Frederiksen
2) Finansminister Nicolai Wammen
3) Udenrigsminister Jeppe Kofod
4) Justitsminister Nick Hækkerup
5) Social- og indenrigsminister Astrid Krag
6) Skatteminister Morten Bødskov
7) Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
8) Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for
nordisk samarbejde Mogens Jensen
9) Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke
10) Transportminister Benny Engelbrecht
11) Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn
12) Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
13) Forsvarsminister Trine Bramsen
14) Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen
15) Erhvervsminister Simon Kollerup
16) Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
17) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
18) Boligminister Kaare Dybvad
19) Miljøminister Lea Wermelin
20) Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen
Kommentarer