Vil du deltage i udvikling af API’er under PSD2?

Den europæiske bankmyndighed, EBA, nedsætter en arbejdsgruppe, der skal sikre velfungerende grænseflader i API’er i overensstemmelse med PSD2-direktivet. Interesserede skal i løbet af næste uge give besked til EBA, hvis de vil deltage.

Den europæiske bankmyndighed har offentliggjort en åben invitation til interesserede om at deltage i ”EBA’s Working Group on APIs under PSD2 (WG-API)”, hvor der fokuseres på udvikling af API’er, som er i overensstemmelse med de krav til bl.a. grænseflader, der stilles i PSD2.

Arbejdsgruppen WG-API'et vil bestå af EBA-personale, nationale myndigheder, EU-institutioner plus andre interessenter, og det er den sidste gruppe, som EBA opfordrer til interessetilkendegivelser.

Gruppens arbejde vil være at identificere problemer og udfordringer, som markedsdeltagere vil møde under test og brug af ASPSPs produktionsgrænseflader i perioden frem til september 2019, hvor de nye bestemmelser træder i kraft.

”Arbejdet kræver en indsigt og viden, som findes flere steder hos danske psp’ere, udviklere og andre deltagere i betalingssystemerne. Danmark har velfungerende digitale betalingsløsninger, og derfor kan vi bidrage med netop den praktiske erfaring og indsigt, der kan sikre brugbare forslag fra arbejdsgruppen,” siger public affairs chef Henrik Theil, FDIH.

Hvis man udvælges til at deltage i arbejdsgruppen, så skal deltagerne selv dække rejseomkostninger for at deltage i arbejdsgruppens møder. Der forventes mindst 3 møder i år inden september.

Banker, PSP’ere, indløsere og andre med viden om og en aktiv deltagelse i digitale betalingsløsninger opfordres til at give EBA besked senest torsdag den 10. januar 2019.

EBAs invitation og tilmelding kan læses her 

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen