PostNord åbner 500 nye udleveringssteder i 2019

Det er godt nyt for både forbrugere og netbutikker, at PostNord og andre logistikvirksomheder opruster med flere nye udleveringssteder, mener FDIH.

Den dansk-svenske postgigant vil i løbet af de næste ti måneder åbne 500 nye udleveringssteder i Danmark. Det forklarer PostNord Danmarks adm. direktør, Peter Kjær.

”Vi styrker vores netværk i hele landet, og gør det endnu lettere for danskerne at hente deres pakker. I øjeblikket står vi midt i en hård kamp om pakkerne fra nethandlen, og den skal vi blandt andet vinde på at have Danmarks bedste og mest tilgængelige udleveringsnetværk.”

Satsningen vil ifølge direktøren gøre det nemmere for forbrugerne at hente deres pakker, men det vil også styrke netbutikkerne.

”Med Danmarks største netværk af udleveringssteder bliver vi samtidig en endnu mere attraktiv distributør for endnu flere netbutikker i ind- og udland.”

Vores analyser viser, at forbrugerne stadig oftere vælger at hente deres netkøb i pakkeshops, og derfor er det positivt, at PostNord vil gøre det endnu nemmere for netbutikkerne at imødekomme kundernes ønsker.

- Niels Ralund, FDIH

Nyheden fra PostNord Danmark vækker glæde hos FDIH, forklarer adm. direktør Niels Ralund.

”Vores analyser viser, at forbrugerne stadig oftere vælger at hente deres netkøb i pakkeshops, og derfor er det positivt, at PostNord vil gøre det endnu nemmere for netbutikkerne at imødekomme kundernes ønsker.”

Se analysen om leveringsformer

Foretrukne leveringsformer i Danmark

Flere udleveringssteder på vej

Posten er ikke de eneste, der i fremtiden vil etablere nye udleveringssteder. Også konkurrenten GLS har travlt med at udvide og bygge udleveringsteder i hele landet, forklarer Lars Balsby, chef for salg og marketing i GLS.

”Der er stor efterspørgsel fra både netbutikker og kunder, og derfor udvider vi også hele tiden antallet af udleveringssteder. Vi er også i gang med at bygge vores egne for at udvide kapaciteten, så vi kan håndtere det stigende antal pakker.”

Generelt er der rigtig godt gang i udviklingsafdelingerne hos de forskellige logistikvirksomheder, roser Niels Ralund.

”Det er lige fra flere udleveringssteder til samme-dag-levering og sågar også eksperimenter med levering i aflåste rum, når kunden ikke er hjemme. Det er godt at se.”

Se nyt om levering - i Belgien leverer de efter aftale, når forbrugeren ikke er hjemme

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen