Ny leveringsform: Få din pakke fra Zalando leveret direkte i dit hjem, når du ikke er hjemme

Den belgiske fragtvirksomhed, bpost, og internetgiganten Zalando har succes med at levere pakker direkte i kundernes hjem, når kunderne ikke er hjemme. PostNord udvikler lignende leveringsformer.

Hvordan har kunderne det egentlig med at lade et postbud åbne døren til deres hjem og stille en pakke, når kunden ikke selv er hjemme?

Ret godt. Det viser en nye tal fra Belgien, hvor Zalando og fragtvirksomheden bpost har gennemført en leveringstest for at finde ud af, hvad kunderne synes om muligheden for at få leveret til hjemmet, når de ikke er hjemme.

I første omgang blev 750 kunder spurgt, om de ville lade fragtvirksomhedens medarbejder få adgang til hjemmet, når de ikke var hjemme.

Halvdelen svarede, at det var fint, og så blev deres hjem udstyret med teknologien, der gør det muligt at åbne døren for postbuddet på afstand via en app. Herefter begyndte kunderne at bestille varer fra Zalando.

Resultatet taler sit tydelige sprog. 9 ud af 10 kunder var så tilfredse, at de ville fortsætte med at bruge teknologien efter forsøget.

PostNord: Vi er allerede godt i gang med at udvikle de nye leveringsformer

Hos PostNord følger man også udviklingen af ny teknologi, der muliggør nye leveringsformer, og ifølge e-handelsrådgiver Jørgen Fischer er den belgiske model særdeles interessant.

”Der er ingen tvivl om, at levering til digitalt aflåste rum - herunder hjemmet - bliver en stor del af fremtidens levering. Forbrugerne vil have bekvemmelige og nemme løsninger, og det vil vi selvfølgelig levere. Derfor følger vi udviklingen tæt, og vi er også selv i gang med at udvikle tilsvarende løsninger.”

En analyse fra PostNord viser, at 43 % af forbrugerne er interesserede i at få leveret til digitalt aflåste bokse, og i Sverige har logistikgiganten allerede foretaget flere test med nye leveringsformer – eksempelvis adgang til hjemmet, når forbrugeren ikke er hjemme.

”Erfaringerne er rigtig gode, og kunderne er meget tilfredse med løsningen. Derfor vil vi gå videre med projektet, men jeg kan ikke sætte en præcis dato på, hvornår løsningen bliver tilgængelig for alle vores kunder i Danmark og resten af Norden. Der er en del teknologi, man skal have styr på.”

Analyse: Sådan vil forbrugerne have leveret 

FDIH: Det bliver en del af fremtiden

Zalandos belgiske eksperiment og Postens svenske resultater er ikke gået forbi næsen på FDIHs adm. direktør Niels Ralund. Han er ikke i tvivl om, at flere logistikvirksomheder i fremtiden vil få adgang til forbrugernes hjem.

”Amazon eksperimenterer også med det i USA, og når de store – som Amazon og Zalando - kaster sig over noget, så plejer det ret hurtigt at smitte af på de andre. Når det samtidig gør livet lettere for både kunder og logistikvirksomheder, så er jeg sikker på, at det inden for nær fremtid bliver til virkelighed.”

Selv om Zalandos og bpost’ resultater i Belgien og Postens resultater fra Sverige er er gode, får det ikke den danske logistikvirksomhed Burd til at kaste sig over tilsvarende koncepter i nær fremtid.

Ikke for alle

”Det er en spændende udvikling, men vi har ikke umiddelbart behov eller planer om at lave noget tilsvarende. Vi har en 1. gangs leverings-hitrate på +97% og en 2. gangs leverings-hitrate på +99.5%, så vi kommer af med stort set alle vores pakker. Vi forbinder kunden direkte med buddet, og derfor kan kunderne selv instruere buddet i, hvor de gerne vil have pakken leveret. Vi er også på trapperne med vores app, hvor folk lettere kan styre hvor, hvornår og hvordan de ønsker deres pakke leveret, hvilket vi regner med vil øge vores hitrate,” siger Jakob Kristiansen, CEO i Burd. 

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen