FDIH styrker indsatsen for at få flere medlemmer

Anna Omann er ny studenterhjælper i medlemsafdelingen, hvor hun skal være med til at sikre, der kommer endnu flere medlemmer i foreningen.

FDIH har fra 1. februar ansat Anna Omann som ny studenterhjælper i medlemsafdelingen. Det er en tilføjelse, som medlemschef Niels Preysz glæder sig meget over.

”Vi har i et stykke tid været på jagt efter en studerende, der kan hjælpe os med at få sat vores salgsarbejde endnu bedre i system. Tålmodighed bliver belønnet, for nu har vi fundet Anna, som vi virkelig har fået et godt indtryk af.”

Annas arbejde består blandt andet i at opkvalificere potentielle medlemmer og tage kontakt med eksisterende medlemmer.

”Vi har efterhånden ganske mange leads, og nu får vi Anna til at opkvalificere dem og sætte dem system i vores CRM-system, så vi får endnu bedre mulighed for at få flere medlemmer. Jo flere medlemmer vi bliver, jo bedre tilbud og services kan vi levere, så det er meget positivt, at vi nu har fået Anna med på holdet,” forklarer Niels Preysz.  

Selv om Anna Omann stadig er studerende, har hun rigelig med e-handelserfaring. Hun har således været forbi både Salling.dk og Neye.dk hvor hun har arbejdet med forskellige aspekter af e-handel.

”Det har været spændende og lærerigt, og nu glæder jeg mig meget til at komme i gang med at hjælpe flere netbutikker med at blive en del af FDIH. Jeg glæder mig også til at få endnu mere erfaring fra den virkelige verden, som jeg kan bruge i mit studie på CBS.”

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik