EU skærper kravene til platforme som Amazon

Det er sund fornuft og på høje tid, at EU vil skærpe kravene om gennemsigtighed og fair konkurrence hos platforme som Amazon, mener FDIH.

Multinationale virksomheder som Amazon og eBay får stadig større magt over virksomheder, som er afhængige af salget på de gigantiske platforme. Ifølge Ecommerce News sælger 42 % af de små og mellemstore europæiske virksomheder via platforme, og knap halvdelen har oplevet problemer. Derfor er det positivt, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet i EU er blevet enige om at indføre nye krav om blandt andet gennemsigtighed til platformene.

”Platformene har fået en enorm magt, og lovgivningen har ikke tidligere forholdt sig til den nye virkelighed. Derfor er det på høje tid, at EU nu skrider til handling. Det hilser vi velkomment,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Bliver lettere at finde vej i junglen

De nye EU-regler indebærer blandt andet, at virksomheder, der eksempelvis sælger via Amazon, skal have en varsling, hvis der kommer ændringer i vilkår og betingelser. Platformene skal også give virksomhederne en forklaring, hvis deres varer eller ydelser fjernes fra platformen, og det skal være nemmere at klage til platformen.

”Det er gode tiltag, som kan sikre mere gennemsigtighed, og fjerne muligheden for, at platformene bare fjerner virksomheder efter forgodtbefindende,” mener Niels Ralund.
Det er gode tiltag, som kan sikre mere gennemsigtighed, og fjerne muligheden for, at platformene bare fjerner virksomheder efter forgodtbefindende

Da FDIH i efteråret 2018 var på Amazon-tur i Tyskland oplevede Niels Ralund med egne øjne, hvilken betydning det har, at platformene tidligere har kunnet ”tænde og slukke virksomheders købsknap uden forklaring”, og det gjorde indtryk.

”Det er ekstremt frustrerende og ødelæggende, at Amazon bare kan fjerne virksomheders mulighed for at sælge via platformen uden yderligere forklaring. Du aner ikke, hvad du i givet fald har gjort forkert, og hvordan du kan ændre det, for Amazon er ikke til at komme i snak med.”

Ifølge Niels Ralund vil de nye regler også begrænse muligheden for, at Amazon kan fjerne en virksomhed, som sælger et produkt, der konkurrerer med Amazons egne produkter.

Læs også: De tyske myndigheder undersøger, om Amazon misbruger sin dominerende stilling til at forhindre andre sælgere på platformen.

Med de nye platformsregler kommer der også krav om, at virksomhederne skal orienteres om, hvordan de kan komme højere op på platformenes søgeresultater. EU har især fokus på, at platformens egne varer og virksomhedernes varer konkurrerer om synlighed på lige vilkår.

”Det er lidt en jungle lige nu, og derfor håber vi, at de nye regler kan være med til at gøre virksomhederne klogere på, hvad det kræver at få succes på platformene. Det vil gøre det nemmere for virksomhederne at afgøre, om de vil kaste ressourcer efter Amazon og de andre,” siger Niels Ralund.

Det er lidt en jungle lige nu, og derfor håber vi, at de nye regler kan være med til at gøre virksomhederne klogere på, hvad det kræver at få succes på platformene

Kan komme yderligere stramninger

Udover de nye regler har EU også nedsat en ekspertgruppe, der løbende skal følge udviklingen på platformsmarkedet. Hvert tredje år skal gruppen komme med vurderinger af, om der skal indføres nye regler på området.

”Det støtter vi også, for erfaringerne er, at udviklingen på det her marked er voldsom, og derfor skal vi løbende gøre, hvad vi kan for at sikre et sundt og fair marked, som giver lige muligheder for alle virksomheder,” slutter Niels Ralund.

Kommissionen, Rådet og Parlamentet har endnu ikke offentliggjort den endelige tekst til de nye regler, men Ecommerce Europe, som FDIH er en del af, vurderer ud fra de første meldinger, at den i vid udstrækning følger de linjer, som lå i udspillet fra Rådet og Kommissionen.

Der eksisterer ca. 7000 platforme i Europa ifølge Ecommerce Europe

Vil du på Amazon? Se vores guide, der hjælper dig godt på vej

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen