Tak for i år: Direktøren ser tilbage og frem

2019 var fyldt med hårdt arbejde, stolthed og en lille smule irritation hos FDIH. Det skriver Niels Ralund i sin nytårshilsen.

Endnu et år er gået på hæld, og snart skal både champagnepropperne og fyrværkeriet skydes mod himmelen.

Inden vi når så langt, vil jeg benytte lejligheden til at kigge tilbage på året, der gik, og se frem mod det nye år.

For FDIH har det igen været et hæsblæsende år, og det er svært at holde styr på alt det, der er sket. Det nemmeste er at tage hver afdeling for sig selv.

Briefs, busser og begejstring

Vi har i 2019 haft 4500 gæster igennem vores 43 events, som har varieret lige fra juridiske briefs til E-handelsprisen og busture til Holland, Jylland og Sjælland.

Antallet af events og gæster er hævet, og tilfredsheden og begejstringen er heldigvis fulgt med - vi har i gennemsnit scoret 3,44 på en 1-4 tilfredshedsskala. Saftsusemig godt klaret af Magnus, Andrea, Pernille, Birgitte og Anne på det stadig forholdsvis nye eventhold. Jeg glæder mig allerede til næste år, der blandt andet byder på B2B-konference, besøg hos Zalando og meget mere.

Analytisk overhaling

2019 var også året, hvor vores E-handelsanalyse fik en gevaldig metodisk overhaling. Det kostede (næsten) blod, sved og tårer hos analysechef Simon, men det har heldigvis ført til, at vores analyse er blevet mere præcis og væsentlig mere brugbar for jer medlemmer. Samtidig har vi også lanceret vores E-handelsbarometer, som hvert kvartal gør status på tilstanden hos danske netbutikker. I alt er det blevet til mere end 20 analyser, som er blevet downloadet over 3000 gange. I 2020 slutter It-sociologen Lærke sig til Simons enmandshær, så analysearbejdet får yderligere et løft – blandt andet med en b2B-analyse.

Jeg glæder mig allerede til næste år, der blandt andet byder på B2B-konference, besøg hos Zalando og meget mere.

Medlemssider og medlemsfremgang

Et af de helt store projekter i det år, vi nu siger farvel til, har været opdateringen af vores it-systemer og udviklingen af vores medlemssider, der giver medlemmerne mulighed at dele viden, erfaringer og tilbud med de andre medlemmer. Et i mine øjne super tiltag, som da også har ført over 900 medlemsindlæg med sig. Det skyldes ikke mindst Micha, Anne og Lasses hårde arbejde – tak for det!

Hårdt arbejde har der også været brug for i medlemsafdelingen, hvor der blandt andet er blevet produceret 10 nye guides og udviklet en hulens masse nye medlemsfordele. Arbejdet kan heldigvis både ses på bundlinjen og høres – når vi får et nyt medlem, bliver der truttet lystigt i kontor-hårnet. Det har Niels og Esben gjort 175 gange i 2019. Godt klaret, de herrer!

Kina-pakker, SCA-udskydelse og sammenslutning

FDIH’s anciennitetspræsidenter Henrik og Tina fortjener også stor ros.

Henrik sørger for at holde vores politiske skrue i vandet, så både politikerne på Christiansborg og i Bruxelles ved, hvad vi mener. I 2019 har der været særlig fokus på Kina-pakkerne og SCA, som efter pres fra bl.a. FDIH blev udsat. Henrik har også været en stor hjælp i EU-arbejdet, hvor vi i år har slået de to store europæiske e-handelsforeninger sammen.  

Tina er vores juridiske fyrtårn, der sammen med Frederik hjælper medlemmerne med undgå at støde på juridisk grund. I år har de blandt andet hjulpet 50 medlemmer med hjemmesidetjek, og så har de udviklet de automatiske handelsbetingelser, som alle medlemmer kan hente – handelsbetingelser på tysk, norsk og engelsk er allerede på trapperne.

Det betyder nemlig, at vi kan give den ekstra gas næste år. Det bliver nødvendigt, for vi skal være endnu bedre til at fortælle om alle de positive ting, som I netbutikker og leverandører bidrager med.

Unfair klapjagt

Som I kan læse, så er der god grund til at være tilfreds som direktør i FDIH. Sammenholder vi det med, at e-handlen stadig stiger kraftigt, så er det svært ikke at smile – selvom Natholdets seere vil vide, at det ikke er min spidskompetence.

Alligevel har jeg i år også været lidt småirriteret.

Det kommer sig af, at flere såkaldte eksperter og politikere tilsyneladende mener, at netbutikkerne er roden til alt ondt – de lukker de lokale butikker, skader miljøet og lokker forbrugerne i fordærv med det ene gode tilbud efter det andet.   

Oftest har det virket som en unfair og virkelighedsfjern klapjagt.

Det vigtige spørgsmål er dog, hvad man gør, når man bliver irriteret og føler sig uretfærdigt behandlet. Går man og mugger, eller bruger man det som brændstof?

Jeg og resten af FDIH har valgt den sidste løsning. Det betyder nemlig, at vi kan give den ekstra gas næste år. Det bliver nødvendigt, for vi skal være endnu bedre til at fortælle om alle de positive ting, som I netbutikker og leverandører bidrager med.

Det handler blandt andet om evnerne til at skabe arbejdspladser, udviklingen af nye klimavenlige løsninger og bidraget til et sundere og rigere Danmark.

Jeg kan ikke garantere, at jeg når lige så mange næste år, men jeg vil prøve, for jeg er altid meget begejstret og stolt, når jeg har været på medlemsbesøg.

Flere medlemsbesøg

Der er heldigvis masser gode eksempler, vi kan bruge i den fortælling. Det ved jeg, for igen i år har min trofaste Peugeot taget mig rundt på en masse medlemsbesøg. 250 er det blevet til.

Jeg kan ikke garantere, at jeg når lige så mange næste år, men jeg vil prøve, for jeg er altid meget begejstret og stolt, når jeg har været på medlemsbesøg. Samtidig får jeg en større indsigt, som vi kan bruge, når vi mødes med politikerne på Christiansborg og i Bruxelles for at diskutere fair konkurrence, bæredygtighed, sikker e-handel, betalingsløsninger og meget mere.

Med de ord vil jeg – med et stort smil på læben – sige mange tak for i år.

Det har endnu en gang været en kæmpe fornøjelse at repræsentere jer.

Tak fordi I støtter os. Jeg lover, at vi også næste år vil knokle for, at dansk e-handel får de bedst mulige vilkår, og at I får så meget ud af jeres medlemskab som overhovedet muligt.

Godt nytår!

 

Bedste hilsner

Niels Ralund

Kommentarer

30. dec 2019 Palle Nielsen

Hej Niels og resten af FDIH Teamet... Husk lige næst år: "Hvor Fan' ligger Herning" - Citat Mick Øgendahl..:-) Godt Nytår fra Gucca.dk Palle

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Lasse Ulrich Iversen
Web og IT ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Nina Pratt
Studentermedhjælper i kommunikation
Lærke Cecilie Ravn
Studentermedhjælper - analyse
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen