Julegave: Skattestyrelsen sender millionregninger til udenlandske netbutikker

94 udenlandske netbutikker har fået en regning fra Skattestyrelsen, fordi de ikke har betalt moms for salg til Danmark. FDIH glæder sig over arbejdet og håber på mere kontrol – især med Kina-pakkerne.

Reglerne er klare. Sælger du som udenlandsk virksomhed for mere end 280.000 kr. om året til danske forbrugere, så skal du betale dansk moms.

Desværre overholder mange virksomheder ikke reglerne, og det er urimeligt overfor de danske virksomheder. Derfor er det positivt, at Skattestyrelsen nu har taget deres kontrolværktøjer i brug og sendt regninger til 94 udenlandske netbutikker.

Læs mere om værktøjet

”Det er dejlig julegave, som vi har ventet længe på. Skattestyrelsen har haft værktøjerne i flere år, så vi har ventet spændt på, at de ville tage dem i brug. Resultatet viser jo klart, at der er behov for det,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.  

Skattestyrelsen har haft værktøjerne i flere år, så vi har ventet spændt på, at de ville tage dem i brug. Resultatet viser jo klart, at der er behov for det.

- Niels Ralund, FDIH

Det var i 2017, at Skattestyrelsen fik adgang til at indhente oplysninger om danske forbrugeres betalinger til udenlandske netbutikker for at kontrollere, at der blev betalt korrekt moms til Danmark af danskernes nethandel. Skattestyrelsen har indtil videre kontrolleret 167 EU-baserede internetvirksomheder, som ikke var momsregistrerede i Danmark. Ved kontrollerne er danske forbrugeres betalinger sammenholdt med de udenlandske netbutikkers momsregistrering.

”94 af de internetvirksomheder, vi har kontrolleret, har haft så stor omsætning i Danmark, at de burde have været momsregistreret. De har derfor modtaget regninger fra os på i alt 82 mio. kr. Samtidig har vi sikret, at de nu kender momsreglerne i Danmark, så vi også får moms af deres kommende salg,” forklarer Camilla Hesselby, der er underdirektør i Skattestyrelsen. 

94 af de internetvirksomheder, vi har kontrolleret, har haft så stor omsætning i Danmark, at de burde have været momsregistreret. De har derfor modtaget regninger fra os på i alt 82 mio. kr.

- Camilla Hesselby, Skattestyrelsen

Ifølge Camilla Hesselby er værktøjet meget brugbart, og derfor vil kontrollen fortsætte.

”Med betalingsoplysningerne har vi effektivt og målrettet kunnet finde de netbutikker i EU, som ikke har betalt dansk moms af deres salg. Det er med til at sikre mere fair konkurrence for danske netbutikker. Derfor har vi bedt Skatterådet om lov til at indhente nye oplysninger om danskernes køb på nettet, så vi kan fortsætte kontrollen. Den tilladelse har vi fået.”

Godt med kontrol – men husk nu Kina-pakkerne

Skattestyrelsens planlagte kontroller inden for EU, burde være overflødige fra 1. januar 2021, når EU's nye momsdirektiv træder i kraft. Direktivet fjerner momskonkurrence i EU, fordi momssatsen følger købers hjemland.

”Her ser vi frem til en mere fair konkurrence inden for EU, men det kræver, at det danske skattevæsen er klar til at følge direktivet. Jeg tolker udmeldingerne fra skatteminister Morten Bødskov sådan, at IT-problemerne i SKAT kan ramme gennemførelsen af det direktiv,” siger Niels Ralund.

Nu mangler vi bare, at der også sker en systematisk kontrol af pakker fra lande uden for EU – ikke mindst fra Kina- Niels Ralund, FDIH

FDIH’s glæde over skattestyrelsens julegave blegner lidt mere, når talen falder på varer fra lande uden for EU.

”Nu mangler vi bare, at der også sker en systematisk kontrol af pakker fra lande uden for EU – ikke mindst fra Kina. Prøvekøb og tjek foretaget af bl.a. Dansk Erhverv og SKATs egne stikprøvekontroller viser, at statskassen systematisk unddrages for millioner, når Kina-pakker påføres for lave værdiangivelser, så de undgår moms,” bemærker Niels Ralund.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik