Indsigt i personoplysninger indsamlet ved brug af cookies

En dataansvarlig gav ikke den registrerede indsigt i oplysninger, der (evt.) var indsamlet ved brug af cookies, da den dataansvarlige ikke kunne konstatere, om der blev behandlet sådanne oplysninger. Datatilsynet kritiserede ikke den dataansvarlige i det konkrete tilfælde.

En kunde anmodede DSB om indsigt i alle oplysninger, som DSB havde registreret om ham, herunder oplysninger indsamlet ved brug af cookies. DSB gav ikke kunden indsigt i personoplysninger, som muligvis var indsamlet ved brug af cookies, da DSB ikke var i stand til at identificere kunden på baggrund af cookieoplysninger. DSB bad kunden oplyse, om han i sin browser var i besiddelse af et ”content” fra en cookie med navnet ”CookieinformationConcent, da denne information ville have gjort DSB i stand til at undersøge, hvilke informationer der var blevet opsamlet via cookies. Kunden besvarede ikke denne opfordring.

Datatilsynet udtalte efter en konkret vurdering, at tilsynet ikke ville kritisere, at DSB havde afvist at give kunden indsigt i personoplysninger, der evt. måtte være indsamlet ved hjælp af cookies. Datatilsynet lagde vægt på, at DSB havde oplyst, at de formål, DSB anvender cookies til, ikke kræver, at DSB kan identificere den konkrete person, at DSB ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan koble kunden sammen med de oplysninger, der behandles ved hjælp af cookies, at DSB har underrettet kunden om dette og tilbudt kunden selv at bidrage med oplysninger, der måske kunne gøre det muligt for DSB at identificere klageren og dermed overholde reglerne om indsigt.

GDPR: Det følger af forordningens artikel 11, stk. 1, at hvis formålene med en dataansvarligs behandling af personoplysninger ikke kræver eller ikke længere kræver, at den registrerede kan identificeres af den dataansvarlige, er den dataansvarlige ikke forpligtet til at beholde, indhente eller behandle yderligere oplysninger for at kunne identificere den registrerede alene med det formål at overholde forordningen.

Efter forordningens artikel 11, stk. 2, følger det, at hvis den dataansvarlige i tilfælde, der er omhandlet af bestemmelsens stk. 1, kan påvise, at vedkommende ikke kan identificere den registrerede, underretter den dataansvarlige den registrerede herom, hvis det er muligt.

Indsigt: En person har krav på at få udleveret en kopi af de oplysninger, en dataansvarlig behandler om personen. Indsigtsanmodningen skal normalt være opfyldt inden for en måned efter, at den dataansvarlige har modtaget anmodningen. En anmodning om indsigt i alle oplysninger betyder indsigt i alle personoplysninger, herunder eventuelle videooptagelser. Den dataansvarlige må gerne kontakte kunden for at få præciseret, hvilke oplysninger kunden ønsker indsigt i.

Alvorlig kritik

Datatilsynet udtalte i øvrigt alvorlig kritik af DSB, fordi DSB ikke havde håndteret indsigtsanmodningen i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen:

  • DSB havde ikke udleveret indholdet af alle de personoplysninger, som DSB behandlede.
  • DSB var bl.a. ikke ved håndteringen af indsigtsanmodningen med til at lette udøvelsen af denne ret, idet oplysning om videooptagelser ikke blev udleveret, selvom kunden havde bedt om ”indsigt i alt, hvad I har registreret om mig”.
  • DSB gav indsigt senere end 1 måned efter anmodningen var fremsat.

Læs hele udtalelsen her

 

Læs om behandling af indsigtsanmodninger her

Læs mere om indsigt i Datatilsynets vejledning side 25–30 

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen