Flot julesalg på nettet blev skudt i gang af voldsom Black Friday

De danske netbutikker melder om et flot julesalg, de både vokser og lever op til forventningerne. Trods travlhed efter den rekordstore Black Friday skal pakkerne nok nå frem før juleaften.

Det var ikke tomme ord, da de danske forbrugere tidligere i år gav udtryk for, at de ville købe flere af deres julegaver online i år. I en rundspørge svarer 7 ud af 10 netbutikker, at julesalget er vokset i år – 40 % siger, at salget mindst er vokset 25 %.

netbutikkernes julesalg

”Forbrugerne er på jagt efter nemme og hurtige løsninger, og det gælder selvfølgelig også i julen, der jo godt kan være en hektisk tid. Det tilbyder netbutikkerne. Derfor er det ikke så overraskende, at salget vokser flot,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

hvorfor købe julegaver online

Han noterer også, at mange af forbrugerne i år brugt flere penge pr. ordre.

hvor meget køber forbrugeren for til jul

Salget er tilsyneladende heller ikke kommet bag på netbutikkerne, der har hævet forventningerne. 8 ud af 10 svarer, at salget lever op til forventningerne.

julesalg på nettet

Julen varer længe – koster mange penge

Julesalget blev i høj grad skudt i gang til Black Week og Black Friday, som var den suverænt travleste periode for e-handlerne.

Det kan også have smittet af på netbutikkernes omkostninger i forbindelse med marketing, vurderer Niels Ralund.

”Black Friday har betydet, julen varer længe og koster mange penge. Julesalget begyndte lidt tidligere og der er blevet brugt flere penge på marketing, fordi konkurrencen er skærpet i forbindelse med Black Friday.”

Den rekordstore Black Friday har også betydet, at nogle netbutikker og leverandører har måtte kæmpe ekstra hårdt for at få alle pakkerne ud til jul. Det ser dog heldigvis ud til at lykkes.  

”Den største udfordring er tilsyneladende de overfyldte pakkecentre og udleveringsteder, så kunderne kan virkelig hjælpe sig selv ved at få hentet deres pakker, så der er plads til en ny sending,” siger Niels Ralund.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik