Danmarksmesterskab i digital handel for EUX-elever – finale på Aarhus Rådhus

Tirsdag d. 10. december skal erhvervsskoleelever fra hele landet dyste om at blive Danmarksmestre i EUXBizCup. På Aarhus Rådhus skal vinderen findes: Hvem er bedst til at udvikle en forretning online og skabe øget omsætning?

I løbet af efteråret har 8 skoler og 400+ elever fra hele landet deltaget i EUXBizCup, hvor de har dystet om at komme med det bedste forslag til, hvordan en konkret virksomhed kan øge sin omsætning online. Og nu skal vinderen findes.

Aarhus Rådhus slår dørene op til finalen, hvor et panel af dommere på dagen får præsenteret finale-forslagene og derefter skal votere og udnævne en vinder. Udover en præmie, får vindergruppen også lov at se deres forslag blive implementeret i virksomheden, så der er virkelig noget på spil.

”Med EUXBizCup ønsker vi i Videncenter for Digital Handel at sætte fokus på, at danske virksomheder har brug for dygtige unge, som har talenter inden for innovation og den gode forretningsidé. Og at EUX-uddannelsen giver eleverne gode muligheder for at koble teori og praksis,” siger Lars Henrik Larsen, chef for Videncenter for Digital Handel. På EUX er der altså mindre latin og oldtidskundskab og mere plads og rum til praktisk læring.

”På den måde vil vi gerne vise både de unge og deres forældre, at der er spændende alternativer til det almene gymnasium (STX), som stadig flere unge søger ind på efter 9. eller 10. klasse.”

Tiltaget får rosende ord med på vejen af Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

”Jeg synes, det er en fremragende idé, som kobler eleverne tættere på den virkelighed, som de skal ud og arbejde i.”

EUX-uddannelsen, der blander en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse, oplever for 5. år træk en stigning i 1. grundforløb. Det betyder at næsten hver tredje elev der starter på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, vælger EUX.
Om EUXBizCup

EUXBizCup afholdes én gang om året af det nationale Videncenter for Digital Handel, hvor erhvervsskoler fra hele landet deltager. Dette års case er Aarhus-virksomheden Aarhus Fishing Gear, som både har en fysisk butik og en online shop. Eleverne er i år blevet stillet udfordringen: Hvordan kan fishinggear.dk øge sin digitale omsætning?

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen