Zalando dropper fri fragt for småkøb

Zalandos kunder i Storbritannien, Spanien og Irland må sige aufwiedersehen til fri fragt, når de køber for små beløb. Der blæser nye vinde i fragtverdenen, vurderer FDIH.

I november 2018 skrev vi, at de italienske Zalando-kunder skulle vænne sig til, at de søde fri-fragt-tider er forbi, hvis de handler for mindre end 25 euro. Nu kan italienerne trøste sig med, at de ikke er alene. Modegiganten indfører nemlig en bundgrænse for fri fragt på henholdsvis 19,90 Pund og 24,90 Euro i Storbritannien, Spanien og Irland. 

Nyheden kommer i kølvandet på H&M’s udmelding om, at de også indfører en bundgrænse for fri fragt og kan varsle nye tider i fragtverdenen, vurderer Niels Ralund.

”Når de store gør noget, så plejer det at smitte af på de andre, så det bliver spændende at se, om det betyder farvel til fri fragt-æraen.

Han mener, at Zalandos skridt både er en kamp mod de forbrugere, der ”låner” tøjet, de tårnhøje returrater og en dyr forretningsmodel.

”Da Zalando indførte det i Italien skete det efter et skuffende regnskab, og Zalando har nok vurderet, at det er en nødvendig løsning på et dyrt problem, og derfor breder man det nu ud.”

Kan være godt nyt for danske netbutikker

I en FDIH-analyse fra 2018 vurderer knap halvdelen af de danske forbrugere, at det er billigere at få leveret en pakke fra udlandet, og godt 4 ud af 10 svarer, at forventningen om billigere fragt lokker dem til at handle i en udenlandsk netbutik fremfor en dansk. Som konsekvens af de meldinger svarer halvdelen (48 %) af de danske netbutikker i den seneste logistikanalyse, at de tilbyder fri fragt. Med den viden in mente, kan Zalandos beslutning på sigt være godt nyt for danske netbutikker.

”Det er hårdt at køre med fri fragt, og derfor er det positivt, hvis Zalando kan være med til at fjerne forventningen om, at der altid er fri fragt. Der er et yderst interessant træk fra Zalando, og det bliver spændende at se, om det breder sig,” siger Niels Ralund.

Han slår dog fast, at kunderne ikke skal frygte, at de i fremtiden skal sige helt farvel til fri fragt.

”Jeg tror ikke på, at fri fragt bliver fjernet, men kunderne kan nok godt forberede sig på, at hvis man bestiller for små beløb, så skal man altså betale for fragten. Det andet er simpelthen for dyrt for netbutikkerne.”

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.