Praktikanter har gå-på-mod, men mangler basale færdigheder

Dialog mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om kompetencebehov og forventninger er vejen frem, hvis vi skal sikre en sund fødekæde af digitale talenter. Det var budskabet på FDIHs uddannelsesdag. Læs referat af dagen her.

Dette er en komprimeret gengivelse af en spændende dag, hvor jeg har slået ned på de  væsentligste emner i talernes præsentationer, så formuleringer og vægtning er mine. 

Der er også links til de præsentationer, vi så på dagen. Skulle der være uklarheder, så kontakt den enkelte oplægsholder. Alle var meget villige til dialog.

Henrik Theil, Kommunikationschef i FDIH

 

Knap 100 personer havde fundet vej til UCL i Odense til FDIHs Uddannelsesdag ”Uddannet til digitalisering” den 12. september 2018

Simon Svendsen Videncenterchef på UCL bød velkommen til det tidligere Erhvervskakademi Lillebælt, der nu hedder UCL, og både er Erhvervsakademi og professionshøjskole.

Niels Ralund, FDIH, glædede sig over det store fremmøde og så frem til, at der ville komme lige så mange gode input til de fælles mål – at uddanne de unge til spændende digitale job. Han savnede dog flere netbutikker blandt dagens deltagere, hvor der var en overvægt af uddannelsessteder.

Han lovede at bruge dagens input i sin fortsatte politiske indsats for at råbe uddannelsessystemet op – pt. er det en enkelt gang lykkedes at tackle undervisningsminister Tommy Ahlers, der parkerer ministerbilen ud for FDIHs kontor. Flere tacklinger er i vente.

Analysechef Simon Bjerremann gennemgik FDIHs undersøgelse hos FDIHs medlemmer af behovet for nyansættelser, kompetencekrav og kendskab til uddannelser.

Knap halvdelen (44%) mangler de nødvendige digitale kompetencer hos deres ansatte, og 8 ud af 10 vil ansætte inden for de kommende 18 måneder. Så der er masser af jobs til dem, der vil og kan.

Præsentationen og undersøgelsen kan hentes her 

Gitte Damgaard, lektor ved EAAA, fortalte om erfaringerne med den første professionsbachelor i Digital Handel, hvor det kun er EAAA i Århus, der har lov at udbyde den. Først runde gav kun plads til et optag på 40 elever, og man forsøger nu at få lov til at tage 80 i næste runde.

Budskab: Undervisningsministeriet hænger, så ryk Tommy Ahlers!

EAAA samlede 3 fokusgrupper med virksomheder, for at få struktur på, hvad uddannelsen skal indeholde og forløbe.

Fokusgrupperne har bl.a. givet input til praktik, så praktikken er ikke en blok til sidst, men et forløb med 2 dages praktik ugentlig. Det giver meget længere tilknytning til virksomhed, eleverne kan bruge viden og ægte data fra virksomheden i deres undervisningsforløb.

EAAA besøger også de studerende i praktikken, så EAAA viser sit ansigt og samtidig er der dialog med virksomhederne

Det er en NY uddannelse – og det er HÅRDT arbejde, fastslog Gitte Damgaard, og nævnte

  • Lidt prøvekanin – vi lærer, hvad vi kan gøre bedre
  • Inspirationsture med virksomhedsbesøg hos virksomheder, som sætter ord på praksis
  • Vi skal finde nye undervisere, der har erfaring fra branchen – og det er svært (de får selv job)
  • Finde praktikforløb, der giver mening
  • Tæt kontakt til virksomhederne
  • Skal vi uddanne generalister / specialister?
  • Kan vi samarbejde med andre om fx specialeforløb/valgfri forløb?
  • Hvordan kan vi fange studerende med rette personlige kompetencer?

Arbejdet er slet ikke slut, og vi lærer hele tiden. I øvrigt har EAAA også fået godkendt en ny Diplomuddannelse i E-handel

Gitte Damgaards præsentation

Niels Ralund kvitterede med, at FDIH vil gerne støtte underviserne, så det ikke kun er eleverne, der besøger virksomheder. FDIH ser på, hvordan vi kan arrangere en bustur til de bedste danske e-handlere. Vi skal ”bare” finde nogle sponsorer. 

Og Tommy Ahlers må forberede sig på endnu flere glidende tacklinger

 

Kristian fra Grejfreak fik ordet for at fortælle om, hvordan det ser ud fra en virksomhed, der har haft og har praktikanter.

Grejfreak sælger udstyr til friluftslivet, og det er gået fra professionelt militærudstyr til bredere sortiment af outdoor-grej- Det følger en trend, der bliver stærkere – ligesom den udenlandske konkurrence. I dag er der 43 ansatte med 22.000 produkter, og GrejFreak er stærkere end fx Spejder Sport på Sociale Medier

Den første praktikant kom i 2016, og i alt 17 praktikanter er det blevet til  gennem årene. Pt. er 6 tidligere praktikanter ansat.

Erfaringerne viser:

  • De er rigtigt dygtige og har masser af gå på mod. De gode skaber deres eget job – og de bliver ansat
  • De unge skal kastes ud på dybt vand, men de skal være klar til at arbejde for sagen

Men praktikanterne

  • Forstår ikke SEO / linkbuilding/konverteringsgrad og meget andet nødvendigt for at drive en webshop. Det gælder også SoMe – det kender de som brugere, men de kan ikke bruge dem merkantilt
  • mangler almindelig regning og matematik – bare på c-niveau (udregning af moms og rabatter er en stor udfordring)
  • forstår ikke meget ”manuelt” arbejde – lægge produkt på hjemmeside, udregne prisen, hvem udbyder det ellers, osv.
  • kender kun skolen. I en forretning er tid lig med penge. Der er ikke tid til at alt skal være til et 12-tal - 4 er også godt. Det drejer sig om at handle og træffe beslutninger

De unge skal også sige deres ”ærlige mening” om webshoppen - både godt og skidt. Det lærer alle af.

 Kristians præsentation hentes her

 

Sofie er på 3 semester på PBA Digital Handel på EAAA

Hun troede, hun skulle være markedsføringsøkonom, men køb af en ny vaskemaskine på nettet vakte nysgerrigheden for at forstå digital handel, som hun ikke vidste noget om.

”Det kan være lidt angstprovokerende, at søge ind på en helt ny uddannelse, hvor man får at vide, at man er branchens fremtid. Og til praktiksamtalen, måtte jeg nærmest ”læse op” af studieordningen som svar på spørgsmålet; ”Hvad kan du så bidrage med?”

Utrygheden er overstået. Ærgerligt at jeg ikke er mere på praktikstedet for at følge alle mine opgaver til dørs, fordi jeg også skal være på skolen. Men jeg får rigtig meget ud af, at der ikke er langt fra ord til handling i praktikken.

Hun følte også, som Gitte Damgaard nævnte det, at uddannelsen er ny, men det anderledes praktikforløb er bedre end et samlet praktikforløb som på markedsføringsøkonomen, og det er vigtigt at virksomhederne giver praktikanter plads til at bidrage. De er ikke billig arbejdskraft, men en ressource.

 Sofies præsentation

Thomas fra WEB2Media, der er et digitalt rådgivningshus, fortalte om deres eget praktikantforløb, hvor de både selv trækker praktikanter ind, og matcher praktikanter med virksomheder, der er kunder hos Web2Media. Virksomhederne har brug for såvel digitale håndværkere som strateger.

Web2Media står for 2 årlige ansøgningsrunder, afholder alle samtaler og matcher ansøgere med virksomhederne.

Praktikforløb fokuserer på

  • Ansvar og udfordring – praktikanter får selvstændige opgaver, workshops (med kunder), hands-on opgaver, projektstyring – og der er en fast tilknyttet mentor.
  • Ugentligt møde med opfølgning på mål og indsats - ”Vilje slår talent ”
  • Ugentlige ”Rising Star”-møder, hvor de unge suger ny viden til sig, som de bagefter skal formidle til ”senior-kolleger” og til kunder.

Matchmaking koster virksomhederne 2.500 kr. pr. praktikant. Virksomheden skal betale, så de er klar til at levere indhold og uddanne

Thomas’ præsentation og link til video her 

 

Sekretariatschef Per Clausen fra Uddannelsesnævnet har ”masser af uddannelser” på hylderne, og de er designet i samarbejde med Dansk Erhverv, DI og HK, som står bag Uddannelsesnævnet.

Målene for uddannelserne defineres af virksomhedernes krav til kompetencer hos medarbejderne. Ønsket er, at de, der gennemgår uddannelser efter Folkeskolen, også kan komme videre på erhvervsakademierne.

”Ny digital handelsassistent er på vej, og vi har flere virksomhederne, der beder om at blive godkendt som uddannelsessted. Uddannelsen bliver udbudt fra 1/1-2019, fortalte Per Clausen.

Der er ikke teknik-indhold i den uddannelse.

LINK til Per Clausens præsentation

 

Morten fra Videncenter for digital handel i Århus fortalte om dette nye servicecenter for erhvervsskoler.

Det startede sidste år (2017) og der er bevilling frem til 2020.

Målet er, at hjælpe med at gøre eleverne så dygtige som muligt til digital handel, og der er udarbejdet materiale til de enkelte fag – og det bliver tilgængeligt gratis for erhvervsskolerne.

Udfordringerne for erhvervsskolerne er, at digital handel er

  • Ekstremt bredt og dybt område – og meget dynamisk i konstant udvikling
  • Man kan ikke nøjes med at sætte én person på opgaven
  • At man både skal dække traditionel handelsuddannelse og den digitale vinkel
  • Nyt, så der mangler sparringspartnere
  • At det er svært at ajourføre viden over så bredt et felt

Hertil kommer de ”sædvanlige” ressourcemangler og for lille økonomi, ligesom der ikke er tradition for at tale sammen på tværs af skolerne

Videncentret går til opgaven med at tilbyde studieture, ekspertviden og ”Goodiepacks – og interesserne her går på tværs af alle skoler.

Morten fokuserede arbejdet på  at skabe et mindset i skolerne, der handler om

  • samarbejde på tværs – fx deling af forløb, så ressourcerne udnyttes bedst muligt, baseret på ensartet materiale, men ikke dikteret til kun at bruge det materiale
  • Skolerne skal blive meget bedre til at trække erhvervslivet ind i undervisningen - hvad sker der i virkeligheden, og hvordan skal det ind i undervisningen

 Her finder du Mortens præsentation

Simon Svendsen – UCL

Tilpasning af uddannelser er i fokus på arbejdet på UCL. Det handler om, hvad efterspørger virksomhederne, og hvad vil praktikanterne/eleverne?

Derfor har man spurgt 142 praktikvirksomhederne, og i Simons præsentation blev en række af svarene listet

Det afgørende spørgsmål, som UCL har stillet sig selv er, "Hvad skal vi lære eleverne (som virksomhederne efterspørger)?

Virksomhederne har især fokus på, at praktikanterne kommer med viden om værktøjerne (software) og en forståelse for, hvad de kan. De skal ikke være specialister, men de skal have styr på værktøjskassen.

Den digitale kløft mellem erhvervslivets ønsker og uddannelsesstedernes indsats arbejder UCL mod at lukke med bl.a. digitale badges. Det sker med ”Digitale badges”, der viser, at eleven har fulgt kort et forløb, hvorefter de bliver ”certificeret”. Virksomheder kan inden ansættelse af en praktikant scanne badges (QR-kode) på elevernes cv, og se hvad eleven har modtaget undervisning i. Fx PhotoShop, Excel, WordPress osv osv.

Derudover arbejder UCL med nye ideer om

  • Læringsobjekter – her samles data/viden om et emne, som underviser kan inddrage i sin undervisning. Så læreren bliver ikke ekspert, men bliver facilitator

 Tjek Simons præsentation her

 

Anya Eskildsen – rektor på Niels Brock

Det handler om fremtidens købmand, så tak for fokus på købmandskab. Godt købmandsskab er afgørende – forstår man processerne, så handler det ikke alene om digitalt og hastighed i levering mm

Man kan ikke nøjes med at ”kende til / hørt om” – eleverne skal kunne arbejde med værktøjerne (fx Excel). Det er her, erhvervsskolerne skal gøre en indsats

Anya viste video om ”Amazon GO” https://www.youtube.com/watch?v=NrmMk1Myrxc der viser hastigheden i forandringen af butikken.

Nu venter vi på AR, (Augmented Reality) AI (Kunstig Intelligens) og meget andet, der stiller krav til nye kompetencer som

  • Kreativitet og fokus på kunderejsen
  • Åben tilgang at imødekomme kundens ”ubeviste” ønsker

Vi skal som erhvervsskoler også være åbne for at omstille os – det handler ikke kun om hvad, vi skal undervise i, men også hvordan – fx når man ikke kan deltage i klasseundervisning på en skolebænk

Men basalt skal vi holde os for øje, at nye tider

  • Ændrer ikke ved gode kvalifikationer – målrettet/systematisk/entreprenant
  • Og godt købmandskab går ikke af mode.
  • Brug de unges kompetencer og behovene hos erhvervene

Hun pegede især mere digital undervisning og fokus på internationalisering

Bedre dialog og målrettet samarbejde med erhvervslivet om, hvor er I på vej hen – så vi retter undervisningen i den rigtige retning, og dermed står skulder v skulder med virksomhederne

Erhvervslivet spørger alligevel altid ”hvorfor er I så langsomme”

Her Anya savner fortsat større frihedsgrader for erhvervskoler. De kan ikke konkurrere på løn og vilkår, og det er svært at komme igennem med nye tiltag. Så systemet kan virke som en bremse.

 Se Anyas præsentation her

 

 

WORKSHOP med diskussion i grupper om forskellige emner fra dagen:

 

Hvordan ser i vekselvirkningen mellem skole og praktik i EAAA modellen, hvor PBA i Digital Handel giver 2 praktikdage om ugen, og resten er skolearbejde ?

Svar:

Det kan lade sig gøre på PBA som Digital Handel. Men det stiller større krav til kommunikation med erhvervslivet, så man sikrer at der bliver en løbende vekselvirkning.

På andre PBA uddannelser er det ikke relevant, fordi der kræves mere fagligt input, inden man sender praktikanter ud på arbejdspladsen

Modellen kan skabe usikkerhed om SU, hvis der er tale om lønnet praktik

 

Uddannelserne har ofte et dårligt ry, fordi de uddanner til fortidens arbejdsmarked. Hvad kan uddannelsesstederne gøre?

Svar:

Det er svært at svare på, fordi erhvervslivet ikke er afklaret om, hvad de faktisk vil have

Så der er behov for dialog om ønsker – og de stemmer ikke altid overens med uddannelseskrav/læreplaner

Vi skal i højgrad sikre, at eleverne har styr på basale færdigheder. Man er ikke god til IT fordi man er født med en Ipad i hånden

 

Kom med løsningsforslag til at skaffe gode lærer

Svar:

Undervisere skal – også - i praktik. Det giver mulighed for at bygge videre på gode undervisere

Bedre arbejdsvilkår: Der skal være tid til at holde sig ajour

Fleksibilitet – fx omkring arbejdstider

 

Hvordan sikrer vi at underviserne har den fornødne viden

Svar

Spørgsmålet er gammeldags. Underviserne skal ikke ”Tanke viden op” på eleverne

Eleverne skal studere, og underviserne skal facilitere viden – og så skal der ind imellem en ekstern ekspert ind med cutting edge-viden.

 

Hvad gør vi, når eleverne er ver. 10, og lever v 10 og underviserne er ver. 1.0?

Svar:

Det er ikke nok med at sende undervisere i 14 dages praktik. De skal ind i længere forløb, så de får en viden, som også kan sammensættes til undervisning

Kræver flere ressourcer for at kompetenceudvide lærerne

 

Vigtigste for en underviser?

Mød til tiden og mindre sygdom

Større kendskab til den virkelige verden

Mere kritisk sans over for egen viden

 

Har virksomhederne et større ansvar for at byde ind på uddannelser

Svar:

JA – De skal stille krav til basisviden og kompetencer, så praktikanterne kan træde ind i forretningen

Excel/regning, statistik og meget andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne nyhed er forbeholdt FDIH medlemmer

Hvis du er medlem af FDIH, kan du læse resten af indholdet ved at logge ind herunder.

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.