Gælder forbuddet mod geoblocking også for B2B?

Der har været stort fokus på B2C, når snakken er faldet på geoblocking, men hvad med B2B-virksomhederne – bliver de også påvirket af de nye regler? FDIHs jurist forklarer.

Ja, forbuddet mod geoblocking gælder ved salg til erhvervsdrivende slutbrugere. Det betyder også, at distributionsaftaler, der pålægger en virksomhed kun af sælge til kunder i et bestemt eller bestemte EU-lande, ikke længere er lovlige.

Der er dog en væsentlig undtagelse:

Sælger du til virksomheder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, omformning, forarbejdning, udlejning eller underleverance, er dette salg ikke omfattet af forbuddet mod geoblocking.

Læs flere spørgsmål om geoblocking i vores Q&A om geoblocking.

Kommentarer

3. dec 2018 Martin kistrup

Sælger du til virksomheder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, omformning, forarbejdning, udlejning eller underleverance, er dette salg ikke omfattet af forbuddet mod geoblocking. Skal det forstås at vi som virksomhed, nu har ret til at købe en vare og sælge til slutbruger. men ikke må sælge videre til en grosist ?

4. dec 2018 Tina Morell

Nej, reglerne gælder ikke, hvad enten en virksomhed, som køber en vare, vil sælge varen videre til en forbruger, eller en anden erhvervsdrivende. Og omvendt vil en køber (en virksomhed) købe en vare mht. brug eller forbrug i virksomheden, vil dette køb være omfattet af reglerne, og den sælgende virksomhed må ikke nægte salg eller geoblokere.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik